Hubertus
Status: Seniormedlem
Beskeder: 108
Oprettet: Mar 15, 2004
IP: Gemt
|
Nævn en Kim Larsen sang der står dit hjerte nær |
[Indlæg #1]
|
Det er næsten et uundgåeligt must at man som fan af Kim Larsen/Gasolin har nogle sange som rører én særligt. Det kan være i forbindelse med en god fest, en fed koncertoplevelse, dybe filosofiske tanker eller en smuk kærlighedsoplevelse - uanset grunden noget man altid vil bære i sin sjæl og som vækkes til live når man hører de pågældende sange. Hvis man nu skulle nævne 1 enkelt sang der har gjort særligt indtryk, hvilken skulle det så være? Og ikke mindst - i forbindelse med hvilken anledning?
En særlig sang for mig er "Susan Himmelblå" idet jeg i 1984 var dybt forelsket i en pige fra min klasse (6.) der hed Susanne. Jeg fantaserede om at vi skulle stå med hinanden i hånden i en stille regn, og hun skulle forstå Kim Larsens tekst som en dyb kærlighedserklæring til hende, der (meget banalt) ville medføre, at hun ville spørge om vi ville komme sammen. Idag lytter jeg nødigt til sangen. Den står for mig som et levn fra en anden tid, hvor alt var uprøvet og alle drømme stadigt mulige. Det føles lidt smerteligt idag, men dejligt var det.
Hvad med I andre på boardet? Nævn en Kim Larsen sang der har haft en særlig plads i hjertet og glem ikke at fortælle hvorfor. Det må selvfølgelig gerne være en nyere sang.
|