Seve
Jul 03, 2004 Kl. 02:49 PM
|
Re: 1 time med Hans Fagt
1 time med Hans Fagt på trommer hos "På slaget 12". Vi hørte ikke Hans sige meget, men kunne nyde hans solide rytmer til på "PS 12"'s egne numre, samt en del kopi numre.
Følgende er hentet fra PS 12's hjemmeside http://www.paaslaget12.dk/nyheder/default.asp
Ny Trommeslager
07. jun 2004
På Slaget 12 har fået ny trommeslager, Hans Fagt, som tidligere har spillet med et hav af danske navne, men nok er mest kendt som trommeslager i Kim Larsen og Bellami i perioden 1986-1993.
På Slaget 12 foran Århus Domkirke
28. maj 2004
2000 mennesker havde, på trods af det kølige vejr, fundet vej til Store Torv i Århus, hvor På Slaget 12 gav en af sine forholdsvis sjældne koncerter i Århus, lige foran Århus Domkirke.
Her kunne publikum rocke til og synge med på en blanding af gruppens Let’s Dance repertoire og egne sange som Ude på det blå ocean, Jeg elsker dig som vinden blæser, Katolske kys og naturligvis Hjem til Århus.
Hans Fagt (trommer)
født 10. september 1959
Hans Fagt er det sidst tilkomne medlem af På Slaget 12. Har uddannet sig på Berklee College of Music, Boston. Har spillet med mange forskellige navne, bl. a. Stig Møller og Frede Fup, men er nok mest kendt for at have været trommeslager i Kim Larsen og Bellami fra 1986 til 1993. Udover at være trommeslager i På Slaget 12 driver Hans adskillige trommeworkshops, hvor han efter sigende får folk, som aldrig har slået på noget før, til at lave de mest komplicerede ting med rytmer.
|