Slaske
Apr 11, 2008 Kl. 03:46 PM
|
Re: Live Sådan - hvad siger Larsen
Ja, det ska' ikke være nogen hemmelighed, at hjemme i min lejlighed er alle væggene fyldt med billeder af ham. Vægge op og vægge ned. De var det, ikk?
---Det er helt sikkert, sådan han siger!!
En lille anekdote i den forbindelse:
I 1973 skulle jeg til Bornholm med klassen. Inden færgen sejlede mod solskinsøen, havde vi elever en halv dag på egen hånd i København. Vi var fem stk. der drog mod Christianshavn, for selvfølgelig skulle vi se, hvor vores (men især mine!!) idoler boede. Vi mødte en fyr ved navn Bjarne, der boede i Dronningensgade skråt overfor "sekseren".
Han tilbød storsindet, at vise os hvor og hvordan de boede. Han var personligt venner med Gasserne, ja mon ikke de fleste kendte hinanden i gaden og kom hinanden mere ved dengang end i dag??
Alting var temmelig primitivt dengang, for der var ikke almindelige dørlåse på alle dørene, som vi kender det idag. Mange brugte hængelåse med tilhørende overfald på deres hoveddør. Var hængelåsen på, var der ikke nogen hjemme og var den der ikke, kunne man bare gå ind. Det er da hygge!!
Nå til sagen! Gasserne var ikke hjemme, men deres lokum på trappen var ikke låst, så der kiggede vi da ind og der hang nogle af de billeder Kim snakker om - "Vægge op og vægge ned" og der var sgu' mange.
Ja, det er såmænd snart 35 år siden, tiden går.
Det var også dengang min klassekammerat Carl Henrik Als filmede noget SMALFILM (findes det mere) som er brugt i filmen om Gasolin'. Hvis I kigger i rulleteksten, dukker hans navn op på creditlisten. ´
Godt forår!!
Slaske
|