CBS LONE KELLERMANN & ROCKBANDET FOD UNDER EGET BORD Det bliver svært at komme udenom den nye LP med Lone Kellermann. 'Fod under eget bord' er titlen, der bl.a. henviser til Lones egen afklaring med hensyn til valg af repertoire og stil. Det er en 'ny' Lone Kellermann vi præsenteres for på denne LP. Heftigt backet op af Rockbandet, bestående af: Thor Backhausen - keyboards John Teglgaard - guitar Jess Stæhr - bas Jens Breum - trommer En swingende helhed der når omkring melodiske rocknumre over storby-blues til optimistisk og glad swing musik, uden på noget tids- punkt at miste den røde tråd. 'FOD UNDER EGET BORD' har skjulte dimensioner. Sangene både smager og lugter af lyriske stemninger, skabt af tidens bedste tekstforfattere, fint understreget af Rockbandets professionelle musikere. Selv fremstår Lone med musikalsk erfaring og et mod, der giver melodierne og teksten den altafgørende ægthed. Rockbandet i den nuværende konstellation blev dannet i starten af 1981. LP'en er indspillet i februar-marts i henholdsvis Sound Track og Tocano studierne med dygtig producerassistance af 'Flob' Hansen. Gruppen tager straks efter udsendelsen af LP'en på en festival og præ- sentationsturne til Norge. Herhjemme bliver der lejlighed til at høre Lone Kellermann og Rockbandet live på en planlagt efterårsturne startende 1.9.81. Som et kuriosum skal det nævnes at Lone har valgt at lade LP coveret udkomme i 4 forskellige farver: blå, rød, gul og grøn. Således er 'Fod under eget bord' mere end en fryd for ørerne.