sir pold
Sep 20, 2010 Kl. 04:00 PM
|
Thomas Grue er død
Thomas Grue er død!
Den legendariske danske rockguitarist Thomas Grue er her ikke mere.
I weekenden døde han i sin lejlighed på Amager i København.
Thomas havde en lang og gloværdig karriere bag sig. Han stammede fra Lolland, men kom i 1971 til København og bosatte sig på Christiansh...avn hvor han hurtig bleven del af det på den tid levende musikmiljø i kredsen omkring Swing Jørgen, Gasolin' og mange andre. Tidligt begyndte Thomas at spille med Kim Larsen i dennes fritidsorkester der havde forskellige navne, hvoraf det meste kendte nok er Starfuckers. Som en habil og sikker picking- og rytmeguitarist, kom Thomas vidt omkring på 1970´ernes og 1980´ernes danske rockscene. Det blev til plader med Lone Kellermann, Skousen/Ingemann og Stig Møller, CV. Jørgensens Ganske Lille
Band, Jomfru Ane Band, Røde Mor, Frede Fup, som han var med til at danne i
1979, Røde Mor, Troels Trier, Niels Skousen og ikke mindst Kim Larsen, med
hvem han havde et nært samarbejde indtil slutningen af 1980´erne, samt et
tæt venskab. I flere år i 90´erne og 2000-årene, var Thomas gledet lidt i baggrunden som følge af et misbrugsproblem. I 2004 kom han dog med i TømrerClaus Band Of Friends, og det er her jeg lærer Thomas at kende, da vi begge blev rytmeguitarister i dette orkester. Jeg oplevede ham som en utrolig imødekommende, venlig og humoristisk person, der foruden sit habile guitarspil, havde en fantastisk evne til at fortælle historier og anekdoter fra sit alt andet end kedelige liv.
I årene efter vi holdt op med at spille sammen bevarede vi vores venskab, og
det var altid en fornøjelse at være sammen med Thomas. Ikke alene var han
altid god for en hurtig og morsom kommentar eller en god historie, han var
også god til at lære fra sig, og på den måde lærte jeg også meget af ham,
både menneskeligt og musikalsk.
Tak for gode og hyggelige stunder Thomas, gode øvere, sjove historier og
store musikalske oplevelser.
Ære være dit minde, Thomas
|
Hoffa
Sep 21, 2010 Kl. 08:38 PM
|
Re: Thomas Grue er død
Ja, det er alt alt for tidligt.
Thomas Grue var for mig en af de bedste guitarister Larsen har haft. Ikke den mest tekniske, men netop hans picking og soloer var alligevel formidable! Bare lyt til Byens Hotel. Det er på mange måder hans svendestykke.
Jeg har en Starfuckers koncert fra en radioudsendelse midt i 70'erne, og der skinner han virkelig igennem.. (på trods af lyden) Fandme flot gået
Er der nogen der har nogle nyere optagelser med ham? Jeg har ikke hørt ham siden han var med i bellami.
|