http://gaffa.dk/nyheder/view.php/news_id=17567

Sådan Franz!
Fede udtalelser du er kommet med de seneste par dage!
Jeg var dog selv inde og se det live og jeg synes klart at aftenens højdepunkt var "Røde Mor"!

Franz Beckerlee om DMA: Hvor blev oprøret af?

Gasolin'-guitaristen kommenterer her weekendens DMA-show, hvor han stiller spørgsmålstegn ved pladeselskabernes fejring af sig selv

Af John Fogde


GAFFA-redaktionen har modtaget et indlæg fra Franz Beckerlee, hvor han undrer sig over weekendens DMA-show, og kunstnernes begejstring for de uddelte priser.

Her er indlægget i uredigeret form:

"Jeg ved godt, at min stemme som gammel rotte, er en stemme fra fortiden, men jeg må altså lige af med den her.

Danish Music Award 2007 blev afholdt lørdag den 3 marts i KB-hallen, og jeg blev meget overrasket over, hvor alvorligt og højtideligt man deltog i denne event.

Det var, som om man var til Oscar-uddeling, og selvfølgelig er det også pladebranchens intention at lægge sig tæt op ad amerikanske Grammy.

Men jeg havde ikke den fjerneste fornemmelse af, at der var nogen som helst af de tilstedeværende kunstnere, der vidste, hvad det her i virkeligheden er for noget. - So pay attention!

Danish Music Award (IFPI) er pladebranchen, der fejrer sig selv! - Og i den anledning har man inviteret sine kunstnere med til fest og prisuddeling, så de mest populære artister kan blive bekræftet i deres bestræbelser og succes. Hestene skal ha’ sukker!

I bliver jo kørt rundt i manegen som får, mens pladebranchen sidder og klapper på tilskuerpladserne, tildeler jer nogle priser og går smilende ned i banken med pengene. Penge som er tjent på jeres musik og hvor I så får en femmer, et klap på skulderen og en pris. For så bli’r I jo så glade!

Prøv selv og se hvorledes Simon Kvamm fra Nephew sprang op af stolen, slog knytnæver ud i luften mens han råbte: “YES! SÅDAN!” som havde han scoret det afgørende mål i VM i fodbold. - Betyder det virkelig så meget?

Hvis I tror det er løgn, at det er pladeselskaberne der tjener pengene her, så prøv at spørge jeres selskab, hvor meget de har tjent på jeres sidste CD. - Jeg vil forære jer al den the der findes i Kina, hvis I får et ærligt svar.

Så derfor spørger jeg: “Hvor er oprøret blevet af? Hvor er gadedrengene og de frække chicks blevet af i dansk rock?!”

Jeg så rigtig mange, pæne unge mennesker gå op og få en 13-tals-pris, oppe hos en tv-vært der opførte sig så tåbeligt, at jeg har glemt, hvad han hedder. Hold kæft hvor var det corny!

I skylder ikke pladeselskaberne noget. De har deres ansatte, som får deres løn for at skaffe penge til firmaet. Det er derimod firmaet, der skylder jer noget! Uden jer, ingen pladeselskab. Det er jer, de lever af! Og det gør de længe efter, I er opløst og gået på pension. Så lad jer ikke ta’ til takke med en pris.

At ha’ en holdning, ha’ mod og fantasi nok til at sige nej tak er mere værd end alverdens pladeselskabs priser.

Jeg forstår ikke, at man som seriøst rockband ikke undlader at deltage i denne selvglade branchebegivenhed, som oven i købet har verdens grimmeste trofæ. Hvem gider ha’ sådan en stående?Franz Beckerlee om DMA: Hvor blev oprøret af?

Gasolin'-guitaristen kommenterer her weekendens DMA-show, hvor han stiller spørgsmålstegn ved pladeselskabernes fejring af sig selv

Af John Fogde

(Billede: Morten Larsen)

GAFFA-redaktionen har modtaget et indlæg fra Franz Beckerlee, hvor han undrer sig over weekendens DMA-show, og kunstnernes begejstring for de uddelte priser.

Her er indlægget i uredigeret form:

"Jeg ved godt, at min stemme som gammel rotte, er en stemme fra fortiden, men jeg må altså lige af med den her.

Danish Music Award 2007 blev afholdt lørdag den 3 marts i KB-hallen, og jeg blev meget overrasket over, hvor alvorligt og højtideligt man deltog i denne event.

Det var, som om man var til Oscar-uddeling, og selvfølgelig er det også pladebranchens intention at lægge sig tæt op ad amerikanske Grammy.

Men jeg havde ikke den fjerneste fornemmelse af, at der var nogen som helst af de tilstedeværende kunstnere, der vidste, hvad det her i virkeligheden er for noget. - So pay attention!

Danish Music Award (IFPI) er pladebranchen, der fejrer sig selv! - Og i den anledning har man inviteret sine kunstnere med til fest og prisuddeling, så de mest populære artister kan blive bekræftet i deres bestræbelser og succes. Hestene skal ha’ sukker!

I bliver jo kørt rundt i manegen som får, mens pladebranchen sidder og klapper på tilskuerpladserne, tildeler jer nogle priser og går smilende ned i banken med pengene. Penge som er tjent på jeres musik og hvor I så får en femmer, et klap på skulderen og en pris. For så bli’r I jo så glade!

Prøv selv og se hvorledes Simon Kvamm fra Nephew sprang op af stolen, slog knytnæver ud i luften mens han råbte: “YES! SÅDAN!” som havde han scoret det afgørende mål i VM i fodbold. - Betyder det virkelig så meget?

Hvis I tror det er løgn, at det er pladeselskaberne der tjener pengene her, så prøv at spørge jeres selskab, hvor meget de har tjent på jeres sidste CD. - Jeg vil forære jer al den the der findes i Kina, hvis I får et ærligt svar.

Så derfor spørger jeg: “Hvor er oprøret blevet af? Hvor er gadedrengene og de frække chicks blevet af i dansk rock?!”

Jeg så rigtig mange, pæne unge mennesker gå op og få en 13-tals-pris, oppe hos en tv-vært der opførte sig så tåbeligt, at jeg har glemt, hvad han hedder. Hold kæft hvor var det corny!

I skylder ikke pladeselskaberne noget. De har deres ansatte, som får deres løn for at skaffe penge til firmaet. Det er derimod firmaet, der skylder jer noget! Uden jer, ingen pladeselskab. Det er jer, de lever af! Og det gør de længe efter, I er opløst og gået på pension. Så lad jer ikke ta’ til takke med en pris.

At ha’ en holdning, ha’ mod og fantasi nok til at sige nej tak er mere værd end alverdens pladeselskabs priser.

Jeg forstår ikke, at man som seriøst rockband ikke undlader at deltage i denne selvglade branchebegivenhed, som oven i købet har verdens grimmeste trofæ. Hvem gider ha’ sådan en stående?

Kan man få et 13-tal i rock 'n’ roll? Kan man få et 13-tal i oprør eller i holdninger? Det er jo dybt go’nat.
Derfor siger jeg: “Som gadedreng betaler man prisen – man modtager den ikke!”

– Franz Beckerlee






Franz skriver :

Jeg forstår ikke, at man som seriøst rockband ikke undlader at deltage i denne selvglade branchebegivenhed, som oven i købet har verdens grimmeste trofæ. Hvem gider ha’ sådan en stående?

Seve skriver : Om ikke andet kan de sku da sælge den den dag karrieren er slut og de står på socialkontoret sammen med alle grønlænderne... Det er set før...

lol

Citér:

---

Seve wrote:
Franz Beckerlee om DMA: Hvor blev oprøret af?

Gasolin'-guitaristen kommenterer her weekendens DMA-show, hvor han stiller spørgsmålstegn ved pladeselskabernes fejring af sig selv

Af John Fogde


GAFFA-redaktionen har modtaget et indlæg fra Franz Beckerlee, hvor han undrer sig over weekendens DMA-show, og kunstnernes begejstring for de uddelte priser.

Her er indlægget i uredigeret form:

"Jeg ved godt, at min stemme som gammel rotte, er en stemme fra fortiden, men jeg må altså lige af med den her.

Danish Music Award 2007 blev afholdt lørdag den 3 marts i KB-hallen, og jeg blev meget overrasket over, hvor alvorligt og højtideligt man deltog i denne event.

Det var, som om man var til Oscar-uddeling, og selvfølgelig er det også pladebranchens intention at lægge sig tæt op ad amerikanske Grammy.

Men jeg havde ikke den fjerneste fornemmelse af, at der var nogen som helst af de tilstedeværende kunstnere, der vidste, hvad det her i virkeligheden er for noget. - So pay attention!

Danish Music Award (IFPI) er pladebranchen, der fejrer sig selv! - Og i den anledning har man inviteret sine kunstnere med til fest og prisuddeling, så de mest populære artister kan blive bekræftet i deres bestræbelser og succes. Hestene skal ha’ sukker!

I bliver jo kørt rundt i manegen som får, mens pladebranchen sidder og klapper på tilskuerpladserne, tildeler jer nogle priser og går smilende ned i banken med pengene. Penge som er tjent på jeres musik og hvor I så får en femmer, et klap på skulderen og en pris. For så bli’r I jo så glade!

Prøv selv og se hvorledes Simon Kvamm fra Nephew sprang op af stolen, slog knytnæver ud i luften mens han råbte: “YES! SÅDAN!” som havde han scoret det afgørende mål i VM i fodbold. - Betyder det virkelig så meget?

Hvis I tror det er løgn, at det er pladeselskaberne der tjener pengene her, så prøv at spørge jeres selskab, hvor meget de har tjent på jeres sidste CD. - Jeg vil forære jer al den the der findes i Kina, hvis I får et ærligt svar.

Så derfor spørger jeg: “Hvor er oprøret blevet af? Hvor er gadedrengene og de frække chicks blevet af i dansk rock?!”

Jeg så rigtig mange, pæne unge mennesker gå op og få en 13-tals-pris, oppe hos en tv-vært der opførte sig så tåbeligt, at jeg har glemt, hvad han hedder. Hold kæft hvor var det corny!

I skylder ikke pladeselskaberne noget. De har deres ansatte, som får deres løn for at skaffe penge til firmaet. Det er derimod firmaet, der skylder jer noget! Uden jer, ingen pladeselskab. Det er jer, de lever af! Og det gør de længe efter, I er opløst og gået på pension. Så lad jer ikke ta’ til takke med en pris.

At ha’ en holdning, ha’ mod og fantasi nok til at sige nej tak er mere værd end alverdens pladeselskabs priser.

Jeg forstår ikke, at man som seriøst rockband ikke undlader at deltage i denne selvglade branchebegivenhed, som oven i købet har verdens grimmeste trofæ. Hvem gider ha’ sådan en stående?Franz Beckerlee om DMA: Hvor blev oprøret af?

Gasolin'-guitaristen kommenterer her weekendens DMA-show, hvor han stiller spørgsmålstegn ved pladeselskabernes fejring af sig selv

Af John Fogde

(Billede: Morten Larsen)

GAFFA-redaktionen har modtaget et indlæg fra Franz Beckerlee, hvor han undrer sig over weekendens DMA-show, og kunstnernes begejstring for de uddelte priser.

Her er indlægget i uredigeret form:

"Jeg ved godt, at min stemme som gammel rotte, er en stemme fra fortiden, men jeg må altså lige af med den her.

Danish Music Award 2007 blev afholdt lørdag den 3 marts i KB-hallen, og jeg blev meget overrasket over, hvor alvorligt og højtideligt man deltog i denne event.

Det var, som om man var til Oscar-uddeling, og selvfølgelig er det også pladebranchens intention at lægge sig tæt op ad amerikanske Grammy.

Men jeg havde ikke den fjerneste fornemmelse af, at der var nogen som helst af de tilstedeværende kunstnere, der vidste, hvad det her i virkeligheden er for noget. - So pay attention!

Danish Music Award (IFPI) er pladebranchen, der fejrer sig selv! - Og i den anledning har man inviteret sine kunstnere med til fest og prisuddeling, så de mest populære artister kan blive bekræftet i deres bestræbelser og succes. Hestene skal ha’ sukker!

I bliver jo kørt rundt i manegen som får, mens pladebranchen sidder og klapper på tilskuerpladserne, tildeler jer nogle priser og går smilende ned i banken med pengene. Penge som er tjent på jeres musik og hvor I så får en femmer, et klap på skulderen og en pris. For så bli’r I jo så glade!

Prøv selv og se hvorledes Simon Kvamm fra Nephew sprang op af stolen, slog knytnæver ud i luften mens han råbte: “YES! SÅDAN!” som havde han scoret det afgørende mål i VM i fodbold. - Betyder det virkelig så meget?

Hvis I tror det er løgn, at det er pladeselskaberne der tjener pengene her, så prøv at spørge jeres selskab, hvor meget de har tjent på jeres sidste CD. - Jeg vil forære jer al den the der findes i Kina, hvis I får et ærligt svar.

Så derfor spørger jeg: “Hvor er oprøret blevet af? Hvor er gadedrengene og de frække chicks blevet af i dansk rock?!”

Jeg så rigtig mange, pæne unge mennesker gå op og få en 13-tals-pris, oppe hos en tv-vært der opførte sig så tåbeligt, at jeg har glemt, hvad han hedder. Hold kæft hvor var det corny!

I skylder ikke pladeselskaberne noget. De har deres ansatte, som får deres løn for at skaffe penge til firmaet. Det er derimod firmaet, der skylder jer noget! Uden jer, ingen pladeselskab. Det er jer, de lever af! Og det gør de længe efter, I er opløst og gået på pension. Så lad jer ikke ta’ til takke med en pris.

At ha’ en holdning, ha’ mod og fantasi nok til at sige nej tak er mere værd end alverdens pladeselskabs priser.

Jeg forstår ikke, at man som seriøst rockband ikke undlader at deltage i denne selvglade branchebegivenhed, som oven i købet har verdens grimmeste trofæ. Hvem gider ha’ sådan en stående?

Kan man få et 13-tal i rock 'n’ roll? Kan man få et 13-tal i oprør eller i holdninger? Det er jo dybt go’nat.
Derfor siger jeg: “Som gadedreng betaler man prisen – man modtager den ikke!”

– Franz Beckerlee






Franz skriver :

Jeg forstår ikke, at man som seriøst rockband ikke undlader at deltage i denne selvglade branchebegivenhed, som oven i købet har verdens grimmeste trofæ. Hvem gider ha’ sådan en stående?

Seve skriver : Om ikke andet kan de sku da sælge den den dag karrieren er slut og de står på socialkontoret sammen med alle grønlænderne... Det er set før...

---

Ulrik Ørum-Petersen, der er uddannet i Music Management, og i dag manager for Veto og medejer af pladeselskabet Tabu, er til gengæld lodret uenig med Beckerlee, og skriver i sin mail:

"Hans (Beckerlee red.) synspunkter bærer præg af at han har udgivet plader i en svunden tid.

Kunstnerne ved årets DMA havde netop noget at fejre. Den kraftige stigning i nomineringer til de uafhængige selskaber er nemlig også ensbetydende med, at kunstnerne har fået større økonomisk og kunstnerisk frihed.

Aftaleformerne har ændret sig markant over de seneste år og mange kunstnere er i dag enten selv medejere af deres master eller har såkaldte split-risk-deals, hvor overskuddet deles mellem pladeselskab og kunstner.

At Franz er blevet røvrendt at sit pladeselskab for 20 år siden, er ikke ens betydende med at nutidens, noget mere oplyste artister, også bliver det."

Ser man på statistikken har Ulrik Ørum en pointe. Ud af 74 nominerede bands til årets DMA, var de 46 tilknyttet uafhængige danske pladeselskaber, og blandt de 14 danske vinderne var der faktisk kun en enkelt kunstner fra et af de fire multinationale pladeselskaber (Sony-BMG, EMI, Warner og Universal), nemlig Peter Sommer fra Sony-BMG, der vandt for "Årets Danske Pop Udgivelse".


Bass siger: Ørum har helt klart en pointe her. Beckerlee er et fortidslevn...

DMA-debat III: Flere reaktioner på Beckerlees indlæg

Troels Abrahamsen tilbageviser Beckerlee, mens Jens Unmack finder indlægget forfriskende anderledes.

Læs mere på Gaffa.dk - Tryk her

Jeg mener at Stonefree har fuldkomment ret. Jeg ser af samme grund ikke disse rygklappershows, da jeg ikke kan holde ud at se på disse krummetæer-agtige scener hvor folk jubler og bagefter takker og takker og takker.
Min ellers så søde hustru elsker at se det. Og jeg elsker hende.

De gamle aber er de klogeste.

Jeg laver så bare noget andet imens at det driver ned af vores fjernsynsskærm. Jeg plejer at lægge et viskestykke under skærmen, til lige at ta' det værste.

Franz Beckerlee, hvor jeg dog elsker det klare syn der udgår fra dig. Bless you

Stonefree har alltid fremstått som en meget reflektert og klart tenkende mann. Så her ble jeg ikke overasket. Den mann har mye godt på hjerte.

Franz was never in it for the money..

ja goddag min bare røv.

Jeg kan ikke døje manden.

Citér:

---

kimzoom wrote:
Franz was never in it for the money..

ja goddag min bare røv.

Jeg kan ikke døje manden.

---

Synes faktisk Franz og Wili altid har været de klogeste at høre på. Selvfølgelig er der forskel på pladeselskaber fra 30 år siden og nu, men én ting er dog stadig sikker: kunstneren får stadig ikke det han/hun fortjener med mindre de er virkelig kendte. DEt er småting i forhold til hvad selskaberne hiver hjem.

Kommer an på hvad den sælger...

Kimzoom: Har FB trådt dig over tæerne?

Citér:

---

Michael Jensen wrote:
Kommer an på hvad den sælger...

Kimzoom: Har FB trådt dig over tæerne?

---