Poeter på tomandshånd



Anmeldelse: 4 stjerner

SAMTALEBOG: Thomas Thurah "Så mange var ordene".
Dette er én af disse bøger, som der i den senere tid er kommet for mange af. Samtalebøger kalder man dem. Konceptet er: Én journalist optager en samtale mellem to prominente personligheder, og bagefter skriver han det ned og udgiver en bog. Der har været nogle med Johannes Møllehave. Der er også udgivet én med Pia Kjærsgaard og Henrik Nordbrandt.

I Thomas Thurahs bog er det Klaus Rifbjerg og Kim Larsen, der er sat sammen til interview over kaffe, smøger og frugt. Det sidste rørte de ikke. Det kunne godt have været Møllehave og Larsen, men ikke Rifbjerg og Kjærsgaard. Larsen og Rifbjerg har fællestræk: Begge er frække, begge bærer kasket, begge er arbejdsomme og produktive, begge har de deres meningers mod og er ikke bange for at sige den.

Bogens emne er den danske sang og salme. Den betragtes ud fra forskellige positioner: religion, folkelighed, poesiens væsen, om banaliteter og sentimentalitet, om forholdet mellem ord og musik. Både Larsen og Rifbjerg har valgt nogle digte og sange hos hinanden, som de kommenterer. Rifbjerg har bl.a. taget "Kloden drejer stille rundt", et gammelt Gasolin-nummer, der refererer til Soya og Bli-xen. Det er en god sang.

Larsen har valgt Rifbjergs "Duerne flyver", som står i Højskolesangbogen. Litteraturkritikker Hans Hauge har engang udtalt, at sangen burde være en helligåndssalme. Gad vide, hvad den ateistiske Rifbjerg siger til det? Bogen er let læselig og humoristisk. Men der er ikke så mange overraskelser i den. Det gælder mest for Rifbjergs vedkommende. Alt det, han siger, har man hørt før. Han er stadig kulturradikalist og har derfor stadig en drenget lyst til at være en smule fræk og sjofel. Tiden er bare ikke til det mere. At tiden så er blevet mere end bornert, noget begge de herre er enige om, er selvfølgelig beklageligt.

Til gengæld overrasker Larsen mig ud over alle grænser. Den mand er både begavet, charmerende og nuanceret. Ingen tvivl om det. Han har sympati for P.H., men er ikke rendyrket kulturradikalist; han er et religiøst menneske, men han bekender sig ikke til én speciel religion; han har tjent masser af penge, men er stadig solidarisk med den lille mand, uden det bliver kvalmt; han vil gerne lave politiske sange, men er rådvild overfor, hvordan det kan gøres i dag. Kort og godt: Larsen er en skæv, skråsikker, famlende mand, og det er vidunderligt. Han er, som Rifbjerg drillende siger det, et godt menneske. Det kan Larsen ikke lide at høre, og det kan jeg godt forstå. Han har jo ikke en glorie om hovedet, men kasket på.

Læs bogen og hør sangen og salmerne bagefter. Det fortjener de: sangene og salmerne

Thomas Thurah: "Så mange var ordene". 192 sider, 199 kroner, Gyldendal.

http://www.fyens.dk/article/692961?highlight=gasolin

.........Larsen havde guitaren med. Rifbjerg en spirende influenza. Derudover var der sangene på cd og i bunker af papir. Kaffe, flade sandwich, Larsens smøger og frugten, som ingen rørte. Og en båndoptager og et tv-hold.
Tre lange dage, til sammen godt tyve timer.

Det kan jo blive en hel TV-serie



http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product+10001+10002+23613+1000+10064

plakaten:

Citér:

---

Mads wrote:
plakaten:

---

I Bog & Ide ..