|
Yasi
Jan 24, 2006 Kl. 10:38 AM
|
Danske Kulturkanon
Jeg har netop erfaret fra tv2's hjemmeside at Kims "Værsgo'"album er med i den meget omtalte kulturkanom.
Det skulle da bare mangle andet end at han er repræsenteret her.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3529629&forside
|
|
Joergen
Jan 24, 2006 Kl. 11:28 AM
|
Re: Danske Kulturkanon
Gas er også med på listen. Sjovt nok med Sådan pladen...
http://www.dr.dk/kanon/officielKanon/listerne.asp
Jørgen
|
|
Kasper
Jan 24, 2006 Kl. 02:24 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Det er mig totalt uforståeligt, At Hip ikke er med i kanonen, da den LP er og formodentligt også forbliver nr. 1. På DRs link står den da også øverst i brugerpanelets afstemning. Generelt bærer kanonen ligesom Gaffas tilsvarende forslag for omkring en måneds tid siden præg af, at man udvælger ét enkelt (lettere vilkårligt) album fra nogle væsentlige kunstnere, hvor det nok ville have været mere korrekt at kanonisere musikeren for sine samlede værker.
|
|
Joergen
Jan 24, 2006 Kl. 07:25 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Hip burde være med, ingen tvivl. Den var jo mildt sagt banebrydende da den kom frem. Hvordan de har udvalgt de enkelte plader ved jeg ikke, måske står der noget om de enkelte valg et eller andet sted? Valget af Sådan virker ret vilkårligt og tilfældigt, ligesom jeg gerne ville høre argumenterne for TV-2 valget (at det så nok er deres bedste er en anden sag... )
Ellers er det sejt nok at Anders And er med på listen
|
|
Kasper
Jan 24, 2006 Kl. 08:01 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Citér: Joergen wrote:
måske står der noget om de enkelte valg et eller andet sted?
http://gfx-master.tv2.dk/images/Nyhederne/Pdf/kulturkanon.pdf
Det kræver, at man har Adobe Acrobat Reader installeret
Citér: Joergen wrote:
Ellers er det sejt nok at Anders And er med på listen
Det studsede jeg også helt vildt over. Godtnok omhandler historien noget, som kan tilskrives den skandinaviske historie, men det er ren fiktion af amerikansk oprindelse.
Nu har jeg ikke læst ret meget af kanonen endnu, men jeg undres over det, som jeg har læst. Smagsdommeri?
|
|
svendbent
Jan 24, 2006 Kl. 10:32 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Tekst sakset fra Politiken om Kim Larsen og Gasolin':
VÆRSGO
1973, Kim Larsen (f. 1945)
Værsgo udkom i 1973 og dumpede ned i en kuldslået og forvirret tid med oliekrise, arbejdsløshed, jordskredsvalg og EF-spørgsmål, og hvor begreber som fællesskabsfølelse og solidaritet var under pres. Albummet holdt imidlertid fanen højt ved at hylde netop disse folkelige egenskaber. Bag musikken fornemmede man et stærkt fællesskab mellem Kim Larsen og hans musikalske venner, der jammede og hyggede sig gennem albummet. Lytteren blev til en del af dette fællesskab, fordi Værsgo inviterede alle og enhver, der gad lytte, helt indenfor i stuen, hvor Larsen og gutterne så at sige lige greb guitarerne og gav et par sange, deriblandt 'Joanna', 'Blaffersangen' og 15 andre små perler. Og albummet emmede af solidaritet - med Larsens eget miljø på Christianshavn (og dets i mere end én forstand skæve eksistenser) såvel som med den urbane, folkelige tradition, han selv var rundet af. Derved trak Værsgo en linje tilbage til 1960'ernes troubadourer som Cæsar, Per Dich og Povl Dissing og pegede samtidig frem mod navne som Jan Toftlund og Lasse Helner. Og det har i 2005 fået en ny generation af sangere til at hylde albummet på antologien Værsgo 2 med genindspilninger af alle sangene. Sangenes uformelle og underspillede karakter bragte dem i øjenhøjde med hverdagslivet i en grad, så man efter afslutningsnummeret, 'Christianshavns Kanal', kan høre Larsen sige til teknikeren på den anden side af glasruden: »Der var altså et par kiks - øh, det kan godt være, man ikke kan høre dem«. Han havde helt ret: Man kunne - og kan - ikke høre dem. Dertil er sangene på Værsgo for eviggyldige og slidstærke. Og man fornemmer fortsat deres vitalitet, hver eneste gang man lader Larsen invitere sig indenfor.
LIVE SÅDAN
1976, Gasolin' (1969-1977)
Film skal ses i biografen, og rock skal høres i koncertsalen. Det var Gasolin' et godt eksempel på. Uden at forklejne gruppens studieindspillede plader var det nemlig på scenen, at bandets særpræg forløstes optimalt. Derfor er denne liveindspilning fra januar 1976 at foretrække for langt mere berømmede Gasolin'-plader. Gasolin' i studiet var som regel en balanceakt mellem opslidende konsensus og kreativt slagsmål, dansk rocks pendant til Olsen-banden. Det gav ujævne resultater. På scenen måtte det derimod briste eller bære i øjeblikket. Det gav gruppen en uhørt nerve, som kombineret med de mundrette Kim Larsen-melodier og den rudimentært rytmiske Rolling Stones-inspirerede rock aldrig kom til at vibrere så sanseligt som her i samspil med et publikum, der de facto er en del af musikken. Læg dertil, at sange som 'Masser af succes', 'Rabalderstræde' og 'Kvinde min' spilles, som om de bliver skrevet lige på stedet af musikere, der ikke bilder sig ind, at de kan mere, end de kan, men det står de til gengæld også ved. Feinschmeckere går forgæves her. Gasolin' var ikke virtuoser, og mangen en spillelærer ønskede sig døv, når Gasolin' gav den gas, men dansk rock kom aldrig siden til at lyde så traditionsforankret, traditionsforagtende, personligt og folkeligt.
|
|
svendbent
Jan 24, 2006 Kl. 10:38 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Her er Kanon for Musik omhandlende Værsgo:
http://www.kulturministeriet.dk/sw34303.asp
Her er Kanon for Musik omhandlende Live Sådan:
http://www.kulturministeriet.dk/sw34305.asp
Bemærk i øvrigt dette sakset fra udvalgets overordnede indstilling:
"På samme måde vil man i den populærmusikalske søjle lede forgæves efter sange af og plader med navne som Aage Stentoft, Thøger Olesen, Skousen & Ingemann, Steppeulvene og Sort Sol eller for den sags skyld D-A-D. Det skal ikke tages som udtryk for, at disse navne ikke har værdi og i mange tilfælde varighed, om end enkelte af disse navne fylder så meget som lydspor til deres tid og miljø, at det har været fristende at kategorisere nogle af dem som tidløse. Vi har altså modstået fristelsen, fordi enhver kanon, også denne, spejler nutiden. Det står vi ved. Med den charme og de begrænsninger, det giver. Musikken overlever det nok.".
Fuld tekst her:
http://www.kulturministeriet.dk/sw34255.asp
|
|
Kasper
Jan 24, 2006 Kl. 10:51 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Citér: svendbent wrote:
LIVE SÅDAN
1976, Gasolin' (1969-1977)
Film skal ses i biografen, og rock skal høres i koncertsalen. Det var Gasolin' et godt eksempel på. Uden at forklejne gruppens studieindspillede plader var det nemlig på scenen, at bandets særpræg forløstes optimalt. Derfor er denne liveindspilning fra januar 1976 at foretrække for langt mere berømmede Gasolin'-plader. Gasolin' i studiet var som regel en balanceakt mellem opslidende konsensus og kreativt slagsmål, dansk rocks pendant til Olsen-banden. Det gav ujævne resultater. På scenen måtte det derimod briste eller bære i øjeblikket. Det gav gruppen en uhørt nerve, som kombineret med de mundrette Kim Larsen-melodier og den rudimentært rytmiske Rolling Stones-inspirerede rock aldrig kom til at vibrere så sanseligt som her i samspil med et publikum, der de facto er en del af musikken. Læg dertil, at sange som 'Masser af succes', 'Rabalderstræde' og 'Kvinde min' spilles, som om de bliver skrevet lige på stedet af musikere, der ikke bilder sig ind, at de kan mere, end de kan, men det står de til gengæld også ved. Feinschmeckere går forgæves her. Gasolin' var ikke virtuoser, og mangen en spillelærer ønskede sig døv, når Gasolin' gav den gas, men dansk rock kom aldrig siden til at lyde så traditionsforankret, traditionsforagtende, personligt og folkeligt.
Jeg har aldrig hørt Gasolin' live live!, men min ovenstående kommentar var netop udfra denne vurdering... Det lader til, at man ved en eller anden votering er nået frem til at vælge dette Gasolin'-album i stedet for blot at vælge gruppen som den ene af de 12 populærmusik-kanoner. Det er mig fuldstændigt uforståelig hvorfor, at man vil vælge et album, for forklaringen angiver egentligt tydeligt, at det var gruppen som skulle være valgt. Endnu mere uforståeligt er det, at det er Live Sådan, som er valgt...jeg er da klar over, at Alrune Rod nok bedre performede live end på vinyl, men at vælge Live Sådan, fordi at noget rockmusik er bedst live er da totalt hul i hovedet. Så burde man nok snarere have kåret de samlede danske kunstnere, som optrådte live.
|
|
Kasper
Jan 24, 2006 Kl. 10:58 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Citér: svendbent wrote:
Vi har altså modstået fristelsen, fordi enhver kanon, også denne, spejler nutiden. Det står vi ved. Med den charme og de begrænsninger, det giver. Musikken overlever det nok."
Jeg tvivler ikke på, at Hip overlever det her. Den afspejler fortiden, nutiden og fremtiden. Kulturkanonen afspejler snarere nogle ukompetente embedsmænds makværk, som næppe overlever fremtiden.
|
|
Thorsen
Jan 25, 2006 Kl. 07:40 AM
|
Re: Danske Kulturkanon
Citér: Kasper wrote:
Citér: svendbent wrote:
LIVE SÅDAN
1976, Gasolin' (1969-1977)
Film skal ses i biografen, og rock skal høres i koncertsalen. Det var Gasolin' et godt eksempel på. Uden at forklejne gruppens studieindspillede plader var det nemlig på scenen, at bandets særpræg forløstes optimalt. Derfor er denne liveindspilning fra januar 1976 at foretrække for langt mere berømmede Gasolin'-plader. Gasolin' i studiet var som regel en balanceakt mellem opslidende konsensus og kreativt slagsmål, dansk rocks pendant til Olsen-banden. Det gav ujævne resultater. På scenen måtte det derimod briste eller bære i øjeblikket. Det gav gruppen en uhørt nerve, som kombineret med de mundrette Kim Larsen-melodier og den rudimentært rytmiske Rolling Stones-inspirerede rock aldrig kom til at vibrere så sanseligt som her i samspil med et publikum, der de facto er en del af musikken. Læg dertil, at sange som 'Masser af succes', 'Rabalderstræde' og 'Kvinde min' spilles, som om de bliver skrevet lige på stedet af musikere, der ikke bilder sig ind, at de kan mere, end de kan, men det står de til gengæld også ved. Feinschmeckere går forgæves her. Gasolin' var ikke virtuoser, og mangen en spillelærer ønskede sig døv, når Gasolin' gav den gas, men dansk rock kom aldrig siden til at lyde så traditionsforankret, traditionsforagtende, personligt og folkeligt.
Jeg har aldrig hørt Gasolin' live live!, men min ovenstående kommentar var netop udfra denne vurdering... Det lader til, at man ved en eller anden votering er nået frem til at vælge dette Gasolin'-album i stedet for blot at vælge gruppen som den ene af de 12 populærmusik-kanoner. Det er mig fuldstændigt uforståelig hvorfor, at man vil vælge et album, for forklaringen angiver egentligt tydeligt, at det var gruppen som skulle være valgt. Endnu mere uforståeligt er det, at det er Live Sådan, som er valgt...jeg er da klar over, at Alrune Rod nok bedre performede live end på vinyl, men at vælge Live Sådan, fordi at noget rockmusik er bedst live er da totalt hul i hovedet. Så burde man nok snarere have kåret de samlede danske kunstnere, som optrådte live.
Jeg en helt enig med dig Kasper. At fremhæve Live Sådan frem for noget af det andet Gasolin' har indspillet er helt ufroståligt. Gasolin'. For mig at se er det Gasolin'som helhed der skal fremhæves.
Men i det hele taget synes jeg at hele denne Kulturkanon er noget bras. Hvad kan man gruge den til. Starte en debat er i forvejen er håbløs....?
|
|
Michael Jensen
Jan 25, 2006 Kl. 11:30 AM
|
Re: Danske Kulturkanon
Kim og Savage Rose er rasende:
http://gaffa.dk/nyheder/view.php/news_id=14824
|
|
Slaske
Jan 25, 2006 Kl. 02:34 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
.........jeg siger bare: "Bravo Thomas Koppel, klarer kan det ikke siges"!!
- og hvem er Brian Mikkelsen forresten?
Slaske
|
|
Joergen
Jan 25, 2006 Kl. 03:00 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Smagsdommeri?
Ja da, der er vist ingen tvivl i forhold til de "kriterier" Fogh satte op for smagsdommeri. Diskussionen om f.eks. plader/grupper set i forhold til dansk kultur kan være interessant. Men mon ikke det er MEGET hurtigt glemt.....
|
|
Kasper
Jan 25, 2006 Kl. 07:37 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
I det hele taget undrer jeg mig OGSÅ over valg nr. 1, 2 og 12. Nr. 1 kan i begrænset grad sidestilles med en kunstners samlede værker i stedet for et enkelt album. Nr. 2 kan i begrænset grad betegnes som en tidsmæssig genre. Nr 12...hvad pokker kan det overhovedet betegnes som...ingenting?
Man har bevidst valgt ikke at pege på nogle udgivelser efter 1990. Det er da forståeligt nok, at det kan være svært at pege på helt nye udgivelser til en sådan kanon, men at sætte grænsen 16 år tilbage virker på mig snarere som om, at man har berøringsangst med nyere udgivelser. ...eller måske, at man mener, at al musik af betydning allerede er skrevet og udgivet? Dansk Rock Leksikon valgte da i år 2002 i en lignende udpegelse at gå totalt "up to date", om end man nu her få år senere kan diskuere, om de sidste valg var særligt hensigtsmæssige.
Jeg synes ærligt talt bedre om Gaffas liste, men den dækker selvsagt langtfra alle former for populærmusik. Godtnok har kanonen valgt at lave hver sin liste for populærmusik hhv. klassisk musik, men det forekommer mig alligevel, at populærmusikken spænder for bredt til, at man kan koge det ned til 12 udgivelser, og man burde måske igen have underopdelt listen eller nok endnu bedre simpelthen haft flere end 12 punkter. Jeg ser det som om, at der simpelthen er for store forskelle på de 12 udvalgte udgivelser, således at for væsentlige udgivelser falder lige igennem, så man faktisk ikke får betegnet bredden i dansk populærmusik, og dermed mener jeg, at kanonen også på dette punkt er ubrugelig.
|
|
KnOrr
Jan 25, 2006 Kl. 10:08 PM
|
Re: Danske Kulturkanon
Faktisk synes jeg et eller andet sted, at "Live Sådan" er et udmærket valg. Som der bliver beskrevet, vægter de jo netop magien, og den nerve der var i Gasolin', meget højt. Og som Thorsen skrev længere oppe; "At man skal betragte Gasolin' som en helhed", så mener jeg at "Live Sådan" jo også nærmest ER Gasolin' som helhed, hvis man skal finde én bestemt plade?!
Jeg synes det er udemærket at vælge en live-plade som nærmest repræsenterer flere plader, fremfor et studieindspillet album. Men det hænger jo selvfølgelig også sammen med, at Gasolin' jo var så store som de var. Det kan jo ikke sammenlignes med nogen andre..
P.S Vil jeg ligesom Kasper sige; Hvorfor HIP ikke er med, forstår jeg heller ikke..
|
|