Jeg synes at det ville være en skam hvis Kim Larsen ikke spillede Kvinde min. Det er i mine øjne (eller vel rettere øre) en af de absolut smukkeste kærlighedssange der nogensinde er skrevet på dansk.

Mht. setliste så synes jeg at det generelt gennem årene har været sådan at Kim Larsen ved koncerter umiddelbart efter en pladeudgivelse har spillet forholdsvis mange nye sange, hvor imod det bliver mere blandet ved senere koncerter. Naturligt nok da han vek gerne vil presentere sit nye materiale. Den ideelle set liste for mig er lidt af det nye og lidt af det gamle og gerne krydret med overraskelser som f. eks. Syrenprinsessen, Hvis din far gi'r dig lov etc. Og så Kvinde min, naturligvis.

Mht. entusiasmen så tror jeg at det bare er sådan at engang imellem bliver det lidt rutine og så skinner det igennem på hele koncerten. Men at udlede at Kim Larsen er uengageret blot fordi han ikke præcenterer en sang tror jeg er forkert. Den sang behøver ingen presentation. Tværtimod synes jeg at der kommer lidt skolelære op i ham med den måde han oftest, som jeg husker det, istedet for at rende rundt stiller sig et trin eller to op af trappen og taler ud til "klassen" med nogen højtidelighed som om han vil lære os at dette er en del af den danske sangskat. På samme måde som når han synger andre gamle sange.

Og så til sidst versionen. Originalen er meget ligetil. Intet forspil, ingen solo og intet efterspil. Kort og kontant og ikke som mange andre sukkersøde kærlighedssange som er væltet ind i alt muligt sovs. Jeg synes også at visse liveudgaver er udemærkede, ligesom jeg holder meget af Kim Larsen presentation af sangen på Kim i cirkus. Lars HUG har også lavet en flot version, men jeg synes stadig at den er bedst når den bliver fremført enkelt.

En mindre afhandling, men jeg måtte ud med det.

Anders