Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum]
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
Re: Koncertrapporter? [http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=6603]
[http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=6603#1048940]

gammelhankat 
Feb 17, 2011 Kl. 10:46 PM
Re: Koncertrapporter?

Tusind tak til Arnold for at linke til min blog - håber der er nogle som har læst det.

Nu har jeg set koncerterne i Falconer (begge aftener) og Odense og det har været tre helt suveræne oplevelser. Koncerterne i Falconer vil jeg jo altid huske, fordi de var de første af forhåbentlig rigtig mange. Lyden var lige i øjet, og så at stå lige foran Larsen begge aftener gjorde det jo heller ikke værre. Stemningen var langt bedre ved den anden koncert - måske pga. de kære normænd. Også rigtig hyggeligt at møde Mille herinde fra ;)

Odense var også i en klasse for sig. Lyden lidt mere ujævn i en kold Odense Idrætshal, men igen... Lige foran Larsen i første række, og så kører der bare derud a' igen! At han så glemte et helt vers i "Tante Olgas Briller", var der sikkert ikke nogen der tog notits af (udover mig)... Tyvetøsen var virkelig god i Odense, og det samme med en af mine absolutte favoritter, "Pas på svinget i Solrøøøøøøød" - rock'n roll! Stemningen var nærmest på kogepunktet, og da bandet så spillede "Det bedste til mig og mine venner", var det som om at hallen eksploderede.

Larsen har uden tvivl beriget mit liv med nogle oplevelser, der tangerer til nogle af de bedste koncerter, som jeg nogensinde har set. Så er det jo godt at jeg lige skal se dem i Horsens, Århus og Silkeborg inden det er slut for denne gang!




Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)