”Mine damer og herrer” er Kim Larsens første soloalbum i mange år
Udtrykket ”Mine damer og herrer” har fulgt Kim Larsen lige siden
de tidlige Gasolin’-dage. Sagt med hans umiskendelige glimt i
øjet, og – tør vi antyde – en lille smule ironi overfor
ærbødighedsfrasen. Dermed ikke sagt, at Kim Larsen ikke er ærbødig
overfor sit publikum – tværtimod – men han er stadig så meget
rebel i forhold til en overklasse, der i mange tilfælde netop ikke
fortjener tak og underdanighed.

Enhver ny Kim Larsen-plade er en nyhed, ja en begivenhed. Kim
Larsen er – sagt hel straight – det nærmeste vi i Danmark kommer
rockikoner som Bob Dylan eller Paul McCartney. Han har solgt mere
– MEGET mere – af et enkelt album (”Midt om natten”) end nogen
anden dansk kunstner, og generelt er han gennem tiderne en af
vores bedst sælgende sangere overhovedet.

”Mine Damer Og Herrer” er en samling af 14 perfekte rock- og
popsange. Ikke meget mere end 2-3 minutter per sang, som i gamle
dage. Pladen varer mindre end 45 minutter, som i gamle dage – men
”Mine Damer Og Herre” er ikke en plade fra gamle dage. Den er lige
midt i nutiden.

Albummet er Kim Larsens 23. album siden ”Værsgo’” fra 1973, og
Larsen byder os både indenfor i sit univers men også udenfor
døren. I bogstaveligste forstand. Der lægges nemlig stærkt ud med
den næsten børnesangs-enkle ”Udenfor Døren”, som kunne være ”Det
Dårlige Selskab”s nye slagsang. Hvem ved?
”Man kan jamre og lave et helveds hus
Det nytter bare ikke en snus
Der er ingen kære mor for lille Søren
Når man havner uden for døren”
I sangen er indlagt en slentrende, snakkende ”John Mogensen-rap”,
og sangen er lige til Giro 413 – på den gode måde. Den har næsten
schlagerens naivitet og ligefremhed.

Men det er bare begyndelsen. Kim Larsen har udviklet en helt
karakteristisk grooveagtig klondyke-rock, som demonstreres på
bedste vis i numre som ”Hold Ud”, ”Studpoker” og ”Giv Mig En
Chance”. Der er en shuffle, en raslen, noget cirkusagtigt og en
rytme, som er umiskendelig. Selvom han ikke sang, ville man ikke
være i tvivl om, at det var Larsen.
Og vi tør godt tage munden fuld. Til forskel for de fleste - og
her taler vi også Dylan og McCartney – så er Kim Larsens
selvforståelse nutidig. I ”Hold ud” viser han, at han stadig er
søgende og ikke færdig med livet. Det er ikke bare ”Love Love Me
Do”, det er voksen kærlighed med alt hvad det indebær af tyndt
hår, rynker og guld i tænderne.
Hvor kvinden i ”Botox Og Silicone” ikke er i harmoni med sig selv
og derfor tyer til kunstige hjælpemidler, så er Larsen helt på det
rene med hvornår han var teenager – både i tekst og musik.
”Nu ligner nu Gitte Stallone
Mer’ end hun ligner sig selv
Med Botex og Silicone
… Kan du narre Fanden selv”

På sange som ”Kom Igen” er der en melankoli, som vidner om
indsigt, også selvindsigt. Sangen indledes med karakteristisk Kim
Larsen fugle-fløjt, og omkvædet er som at synge med på det bedste
fra Højskolesangbogen.
”Kom når syrenerne blomstrer, min ven
Og når det går imod forår igen
Kom når en gang jeg er blevet mig selv
Og hvis du skal den vej alligevel”
Omvendt er ”Danser Med Dig” en af Kim Larsens reneste
kærlighedssange nogensinde. Og som for at sætte trumf på er
baggrundsvokalerne exceptionelt raffinerede på dette nummer. Ja,
det er lige før, man tænker tilbage på Gasolin’-dagene med Queenproduceren
Roy Thomas Baker. Det er dog ikke prangende, det er
enkelt og smukt.
”Tro nu ikke at jeg
Ville gå i hundene for dig
Men det er tæt på”
I det hele taget er pladens generelle lyd et par ord værd.

Pladen
er lavet som en ægte soloplade – i stil med ”Værsgo’” og ”Hvem Kan
Sige Nej Til En Engel” - hvor Kim Larsen i tæt samarbejde med
primært producer Poul Bruun og lydtekniker tekniker og
multimusiker Lars Krarup stort set har spillet alle instrumenterne
selv. Med hjælp fra enkelt gode venner naturligvis, se Tracklist
og Credits.
Poul Bruun er Kim Larsens skyggemakker gennem mere end 40 år – og
han gør sjældent meget væsen af sig - men ”Mine Damer Og Herrer”
er et af hans mesterværker. Lyden er enkel uden at arrangementerne
er simple. Der er små sublime modvokaler af Larsen selv på
”Botox”-sangen, effektive håndklap på ”Næ Næ Næ”, og måden at
afvikle ”Har Du Hørt” på er ganske enkelt genial. Efter en smuk a
cappella-indledning løfter nummeret sig til himlen. Det samme gør
vokalerne på ”Giv Mig En Chance”.
For slet ikke at tale om slutnummeret ”Mænd Med Måner”, hvor
omkvædet slutter
”Jeg vil gi’ dig ret, lige meget hvad du si’r
Bare jeg får lidt go’ gammeldags lir”
Og så kan det nok være, at d’herrer Larsen & Bruun serverer en
afslutning med god gammeldags guitarlir - takket være Kjukkens
Karsten Skovgaard. Samt korsang af pop-pigerne Kathrine Brønsted
samt JaConfetti (Josephine Philip og Ane Trolle).

Kim Larsen og Poul Bruun sender i øvrigt et par hilsner til deres
ungdom og Beatles-tiden på vel nok pladens flotteste nummer, ”Blå
Lanterne”, hvor de har fået hjælp på mellotron og
strygerarrangement af Beatles-freaken Tim Christensen.
Tim Christensen samler selvfølgelig på mellotroner. Han har bl.a.
en såkaldt MKII fra 1964. ”Den er nøjagtig magen til den, som stod
i Abbey Road og blev brugt på ’Strawberry Fields Forever’,”
fortæller Tim. ”Den er der ikke mange, der har. Jeg gætter på, at
min er den eneste i Danmark, ja måske hele Skandinavien. Jeg har
også en M400 fra 1974, og det var den jeg brugte på Larsennummeret.”

Men også på de åbne guitarakkorder på ”Bitter Frugt” er der
mindelser til 60’erne, som stemmer overens med, at Larsen på dette
nummer lige skruer bissen på og stemmer stemmen, so to speak. Han
fremviser en ærlig vrede i en slags moderne ”protestsang”.
”Jeg har det med at gå over gevind
Det er noget der ligger til familien”
I det hele taget bruger Larsen sin vokal med større og større
virtuositet. Han kan i sandhed og uden at virke falsk skrue op og
ned for vreden, inderligheden, charmen, smerten – og ægte
indignation. Vi ved at Larsen kan lide at provokere. Hvem sad med
ølflasken højt hævet til munden på Gasolin’s ”Live Sådan”, og hvem
siger på forsiden af DSBs ”Ud & Se”, ”Nu håber jeg, du får noget
af det rabiate med”?
Det gjorde og gør Larsen. Men hans provokerende ”lige op i
ansigtet”-attitude er altid vedkommende. Når en mand der igen og
igen har prist Danmark synger, ”Rosen dufter ikke mer’ i
Dannevang”, så er det ugler i mosen, og så skal der lyttes efter.

Kim Larsen er en mand med tyngde.
Og selvom nogen vil mene, han kun står udenfor døren og
rækker tunge, så inviterer han i virkeligheden indenfor. ”Mine
damer og herrer” er en af hans mest generøse og overskudsagtige
plader nogensinde. Tag godt imod den, for nu at blive i
cirkussproget.

http://216.92.42.29/kimlarsen/gh/kimlarsen-presse-MineDamerOgHerrer.pdf