Nej.

Gasserne blev ikke inspireret i USA. Det blev de på en druktur i København hvor de kom på Andy's Bar i Gothersgade i København. Her hænger der den dag i dag et vægmaleri, malet af Tage Hansen. Coveret er et affotograferet fra vægmaleriet.

Men der ingen tvivl om hvor Tage har fået sin inspiration fra...

På alt AOK kan følgende læses :

At træde ind på Andy's bar er som at træde ind i et fortidigt univers. Den gamle værtshusstemning er velbevaret med interiør af ældre dato. Jukeboksens toner er velvalgte til at understøtte atmosfæren. Der er åbent frem til en fem-seks stykker, så her er der mulighed for at få en godnatbajer helt ud på de små timer.

At træde ind på Andy's bar er som at træde ind i et fortidigt univers.

Den gamle værtshusstemning er velbevaret med interiør af ældre dato og de snart noget slidte og falmede røde gardiner. Og jukeboksens toner er velvalgte til at understøtte atmosfæren. Det er en sikker natbastion, når indre bys hårde discorytmer bare er blevet for meget.

Åbningstiderne helt frem til kl. 06 har gjort Andy's til stedet, hvor de sidste øl skylles ned, inden solen står op over byens tage.

I de gode gamle dage var Andy's Bar en fin spiserestaurant, men efter Anden Verdenskrig blev stedet stamsted for amerikanske soldater på orlov fra Tyskland. Stedets daværende navn, Strøg Cafeen, var noget af en krølle på tungen for amerikanerne, og stedet blev omdøbt til Andy's. Og siden da blev køkkenets anretninger udskiftet med øl og spiritus, sådan som det stadig er den dag i dag.

Gasolin på Andy's
Det er i øvrigt på Andy's, at du kan se originalbilledet til coveret på Gasolins 3. album. Gasolin havde forelsket sig i vægmaleriet af pigen med de meget løse trusser, som den dag i dag pryder det bageste lokale i natværtshuset.

Ifølge Peder Bundgaards bog om Gasolin, "Masser af Succes", forsøgte pladeselskabet, CBS, først at overtale Gasolin til at få tegnet et andet cover, dernæst at finde frem til, hvem der havde malet den uheldige pige fra San Francisco. Da ingen af dele lod sig gøre, valgte man at få væggen affotograferet og håbe på det bedste.

Efter udgivelsen blev pladeselskabet kontaktet af kunstneren, angiveligt en Tage Hansen. Kravet om honorar var dog yderst til at overskue: To eksemplarer af det pågældende album, skriver Peder Bundgaard. Jeg skal sige dem, jeg har to døtre, som er Gasolin-fans, lød det beskedent fra Tage Hansen.