Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum]
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
Re: Kim Larsen igen til kamp imod rygeloven (www.bt.dk) [http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=5312]
[http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=5312#1039236]

Joergen 
Sep 01, 2008 Kl. 01:21 PM
Re: Kim Larsen igen til kamp imod rygeloven (www.bt.dk)

Kjukkengirl, jeg tror vi grundlæggende er ret uenige. Men det har vi vist allerede fået fastslået i en tidligere debat om samme emne

Jeg sidder og svare på dette i en lille stand by-situation på job, så jeg roder måske lidt rundt i det, skulle jeg blive "forstyrret" her. Sammenligningen med Hitler er mine øjne vanvittig, taget ud af sammenhæng, og hængt op på et "motto" fra KZ-lejrene. Men, ikke mere snak fra min side om sammenligningen med Danmark i dag og Tyskland i 30'erne, da jeg synes det er skudt så langt over målet som man nærmest kan.

Personlig frihed, tjah, det er vel noget langt de fleste støtter op om. Men i et demokratisk samfund SKAL der laves regler, ellers taler vi pludselig om anarki. Der er hastighedsbegrænsninger på de danske veje, selvom det begrænser den personlige frihed. Du skal have kørekort for at køre bil. Du skal have en tilladelse hvis du vil lave en tilbygning til dit hus. Der er utallige eksempler på lovgivninger og regler der begrænser den personlige frihed, det er en del af et demokrati, hvordan man end vender og drejer det. Nu er der så en lov der beskytter mod passiv rygning på arbejdspladser, den kan vel tildels sammenlignes med hatighedsbegrænsninger, for at beskytte "de uskyldige" må man ramme skurkene ( ). Som det nok er gået op for de fleste der stadig gider læse med her, har jeg det fint med rygeloven, dog mener jeg grænsen på de 40m2 er latterlig, den ryger alligevel når loven skal op til revision, vist i 2009.

Ind i mellem, i din grundige argumentation, drejer du virkeligheden lidt. Så vidt jeg ved er der ingen restriktioner på mad. Man taler om at sænke momsen på f.eks. grøntsager. Men der er ingen grund til at inddrage snak og rygter i debatten. Hvad vi skal/må drikke nævner du også. Du skal være fyldt 16 for at købe øl ved den lokale købmand, 18 på bar/diskotek/cafe. Og fra i dag er der en nedre aldersgrænse for hvornår du må købe cigaretter. Bortset fra rygeloven er der ikke meget nyt, og ikke meget forbud over det område, du må stadig ryge og drikke alt hvad du lyster, der er bare nogle steder hvor du ikke må ryge.

"De Danske Krige", hvor kom de lige fra i en snak om rygning? En rygelov der skal sikre at man på en arbejdsplads (og det er stadig de ansatte der er hovedformålet med lovgivningen, ikke gæster på et værtshus) og begrænsninger i den personlige frihed, jeg kan ikke se sammenhængen med Irak.

Din historie om værthusejeren kan sikkert være reel nok. Dog taler man vist om en omgangsnedsætning på 10%, mener jeg det, på enkelte værtshuse. At halvdelen af omsætningen ryger (haha) er vist at overdrive problemets omfang. Personligt tror jeg gæsterne kommer tilbage igen, og her taler vi ikke om en generation eller mere. Det er helt enormt trist hvis der er værtshuse der helt må lukke, det mener jeg dog ikke har været tilfældet, så spørgsmålet er vel om det sker.

Skolemad, og hvem der skal betale. Der er vel ikke lavet en lov omkring det, så måske vi skulle vente med den debat til den eventuelt er en realitet.

En lille konklusion fra mig (og jeg ved ikke om vi kommer nærmere enighed/forståelse)... Debatten om rygeloven er stadig ikke tilbage på sporet. Loven er lavet for at beskytte ansatte på landets arbejdspladser. IKKE for at jeg skal nyde et cafebesøg mere i dag end før loven. Den generelle snak om personlig frihed, eller begrænsning af denne, så er der jo afgjort mange gråzoner hvor der er MEGET forskellige holdninger til de enkelte sager/tilfælde. Jeg vil bare igen sige, at det er en "omkostning" ved at leve i et samfund som det danske, på godt og ondt. Derfor kan uenigheder om enkelte sager selvfølgelig være helt relevante.

For at vende tilbage til trådens oprindelige emne, mener jeg stadig at Det Dårlige Selskab er ynkelige i forhold til sammenligningen med KZ-lejrene. Jeg håber deres næste markering bliver mere gennemtænkt. Og det har de jo heldigvis været før, efter min ydmyge mening.




Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)