Pladen er generelt noget under vanlig Larsen-klasse. Kun et par numre hæver sig op til det niveau hvor Larsen bør være. Muligvis er det arrangementerne og de suppe-steg-og-is-musikere han spiller med nu. I gamle dage blev sådan en backing kaldt Steady Roland. Man savner sgu Fagten og Henning Pold. Og så alt det fis med den næsegrus beundring for spånpladen og skatteflygtningen Rifbjerg.

Jeg håber virkelig at næste initiativ har noget mere pondus. Ellers kan man jo lige så godt investere i Lars Lilholt