Stougaard
Feb 05, 2007 Kl. 08:00 PM
|
Re: Koncerten i Næstved.
Her er så anmeldelsen.....
Næstved: Kim Larsen blæste taget af Næstved Hallerne søndag med et brag af en koncert.
Hankatten indtog hallen
Af Jens Villemoes
05. Februar 2007 07:30
Der var rendyrket folkelig festival stemning i Næstved Hallerne da Danmarks ubestridte nationalskjald Kim Larsen indtog scenen søndag aften.
Sammen med Kjukken leverede manden med gorillamunden et mix af gamle klassikere og splinternye sange, der ramte plet med publikum.
Da de første toner til Rabalderstræde fløj over guitarstrengene kunne publikums begejstring måles på Richterskalaen. Der blev hoppet og stampet i et gulv, der i løbet af aftenen langsomt blev omdannet til én stor sø af fadølssjatter.
Kim Larsen og Kjukken varmede op backstage med oksehøjreb og masser af cigaretter. Her sammen med gruppens manager Jørn Jeppesen. Foto: Jens Villemoes. Større fotoKøb foto
Filosoffen Larsen
Som Larsen har for vane blev musikken krydret med korte anekdoter, vittigheder og lommefilosofiske betragtninger.
- Jeg så engang et billede, der gav stof til eftertanke. Det forestillede en gruppe mennesker, der sad i et beskyttelsesrum. De var tydeligvis meget bange. Titlen på billedet var: Mennesker må gå under jorden, fordi de har opfundet flyvemaskinen, filosoferede Kim Larsen, før han startede på klassikeren »Flyvere i Natten.«
Billetterne til koncerten blev nærmest revet ud af trykpressen, og der var udsolgt allerede i slutningen af november. Nogle få satsede på afbudsbilletter, men dem var der ikke mange af.
- Kim Larsen er den bedste. Vi er med til næsten alle hans koncerter, men det var rent held, at vi fik dem denne gang, sagde Jan Erik Petersen, der sammen med sin kone Gitte Ludvigsen, var blandt de heldige den dag.
Et stort navn som Kim Larsen og et publikum på 1700 mennesker skabte nogle unikke udfordringer for arrangørerne fra NIF-koncerterne.
- Med Kim Larsen er alting professionelt til fingerspidserne, og intet er overladt til tilfældighederne. Hans kontrakt er yderst detaljeret. F.eks. skal der være så og så mange vagter ved indgange, scener og midterpulter, forklarer Frank Nielsen fra NIFs sponsorudvalg.
Alene foran scenen stod der konstant otte bredskuldrede vagter, men udover at sikkerheden skal være i orden, så har Kim Larsen også en ufravigelig klausul i sin kontrakt. Han insisterer nemlig på, at det skal være publikum tilladt at ryge overalt.
Kunsteren selv havde en tændt cigaret siddende mellem guitarstrengene under store dele af koncerten. n
Med firkantet guitar og en cigaret klemt inde mellem strengene blæste Kim Larsen og Kjukken taget af Næstved Hallen. Foto: Jens Villemoes. Større fotoKøb foto
Med firkantet guitar og en cigaret klemt inde mellem strengene blæste Kim Larsen og Kjukken taget af Næstved Hallen. Foto: Jens Villemoes. Større fotoKøb foto
Kim Larsen og Kjukken spillede præcis hvad de frække chicks og friske fyre ville høre. Foto: Jens Villemoes. Større fotoKøb foto
Sikkerheden omkring søndagens Kim Larsen koncert var usædvanlig stor. Alene sceneområdet var mandsopdækket af otte vagter. Foto: Jens Villemoes. Større fotoKøb foto
|