Seve
Maj 25, 2006 Kl. 08:45 PM
|
Re: Live anmeldelse - Viborg
Kim Larsen – der er ikke meget rabalder tilbage i strædet
At Kim Larsen er Danmarks folkesanger nummer ét, er ingen i Dannevang i tvivl om. Lørdag aften var viborgenserne vidne til en Larsen, der har trukket på kommunisternes ellers så ukommercielle hammel, så kommerciel i sit udtryk, at man kedede sig bravt. Sættet bestod af numre, der gik rent ind hos den ”ældre”, såvel som den yngre, del af publikum, og sædvanen tro, når gavflaben fra Odense er på scenen, blev der skrålet og hældt fadbamser ned i løbet af koncerten. Larsen kørte den sikre stil hele vejen og inkluderede et mindre akustisk sæt, hvor energien var taget hjem til Odense, og Larsen efter eget udsagn tænkte på naboerne – var det måske dig Larsen, der havde brug for at holde rocken på afstand?
Efter det akustiske indslag faldt Larsen til patten og hev ”Kvinde Min” op af posen. Her viste Larsens bassist sine musikalske kompetence, og med venstre hånd styrede han bassen gennem ”Kvinde Min”, der blev bakket op af et klaver spillet med højre hånd – det virkede, og jeg håber, at der blev lagt mærke til dette ”stunt”, for jeg tildeler det slet og ret én af de to stjerner, Kim Larsen får for lørdagens kedeligste koncert. Et råd herfra skal lyde: gør den alt for lange version af ”Rabalderstræde”, så kort som overhovedet mulig. (To stjerner).
|