Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum]
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
Re: Danske Kulturkanon [http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=2995]
[http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=2995#1023268]

Thorsen 
Jan 25, 2006 Kl. 07:40 AM
Re: Danske Kulturkanon

Citér:
Kasper wrote:
Citér:
svendbent wrote:
LIVE SÅDAN
1976, Gasolin' (1969-1977)

Film skal ses i biografen, og rock skal høres i koncertsalen. Det var Gasolin' et godt eksempel på. Uden at forklejne gruppens studieindspillede plader var det nemlig på scenen, at bandets særpræg forløstes optimalt. Derfor er denne liveindspilning fra januar 1976 at foretrække for langt mere berømmede Gasolin'-plader. Gasolin' i studiet var som regel en balanceakt mellem opslidende konsensus og kreativt slagsmål, dansk rocks pendant til Olsen-banden. Det gav ujævne resultater. På scenen måtte det derimod briste eller bære i øjeblikket. Det gav gruppen en uhørt nerve, som kombineret med de mundrette Kim Larsen-melodier og den rudimentært rytmiske Rolling Stones-inspirerede rock aldrig kom til at vibrere så sanseligt som her i samspil med et publikum, der de facto er en del af musikken. Læg dertil, at sange som 'Masser af succes', 'Rabalderstræde' og 'Kvinde min' spilles, som om de bliver skrevet lige på stedet af musikere, der ikke bilder sig ind, at de kan mere, end de kan, men det står de til gengæld også ved. Feinschmeckere går forgæves her. Gasolin' var ikke virtuoser, og mangen en spillelærer ønskede sig døv, når Gasolin' gav den gas, men dansk rock kom aldrig siden til at lyde så traditionsforankret, traditionsforagtende, personligt og folkeligt.

Jeg har aldrig hørt Gasolin' live live!, men min ovenstående kommentar var netop udfra denne vurdering... Det lader til, at man ved en eller anden votering er nået frem til at vælge dette Gasolin'-album i stedet for blot at vælge gruppen som den ene af de 12 populærmusik-kanoner. Det er mig fuldstændigt uforståelig hvorfor, at man vil vælge et album, for forklaringen angiver egentligt tydeligt, at det var gruppen som skulle være valgt. Endnu mere uforståeligt er det, at det er Live Sådan, som er valgt...jeg er da klar over, at Alrune Rod nok bedre performede live end på vinyl, men at vælge Live Sådan, fordi at noget rockmusik er bedst live er da totalt hul i hovedet. Så burde man nok snarere have kåret de samlede danske kunstnere, som optrådte live.


Jeg en helt enig med dig Kasper. At fremhæve Live Sådan frem for noget af det andet Gasolin' har indspillet er helt ufroståligt. Gasolin'. For mig at se er det Gasolin'som helhed der skal fremhæves.
Men i det hele taget synes jeg at hele denne Kulturkanon er noget bras. Hvad kan man gruge den til. Starte en debat er i forvejen er håbløs....?



Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)