Nordjyske Stifstidende 07/08-2005




STOF TIL NOGET STØRRE END SPRUT

DRØMMELAND: Søren Bernbom sang som dreng ”Joanna”. Siden blev misbrug på ondt og godt hans levevej


beck@nordjyske.dk


” Tag mig med til Joanna. Tag mig med, tag mig med, tag mig med…"

Mange kender den lyse drengestemme, der sang et af de utallige hits fra Kim Larsens Værsgo-plade fra 1973. Den dengang 13-årige Søren Bernbom drømte om at blive rockstjerne, men skulle op i trediverne før han fandt sig selv efter et hårdt liv.

På en måde kan den 46-årige Søren Bernbom godt ligne en stor rocker med sit karseklippede hår, en permanent smøg mellem fingrene og iført en sort kortærmet skjorte med en rød drage henover hele overkroppen. I så fald ville det være en rar rocker. For smilet, de missende øjne og den hæse og brummende latter er sjældent væk længe ad gangen.

Og i dag har Søren Bernbom da også meget at glæde sig over.

Livet på Christianshavn

Som andre børn og unge hang Søren ud i slumstormerprojektet Sofiegården på Christianshavn og senere Stærekassen, som også var blevet besat og var en slags ideologisk forløber for Christiania.

- Der kom malere, skuespillere, filmfolk, fotografer og musikere, og jeg begyndte at komme ret meget dernede, da jeg var en 11-12 år gammel. Det var midt i hippietiden, så der blev røget fede og spillet en masse musik. Det var skidespændende, husker Søren Bernbom.

Også Gasolin´s senere forsanger Kim Larsen var en del af miljøet. Søren Bernbom lærte Kim Larsen og dennes kone, Hanne Quist, at kende og begyndte at komme i deres hjem.

- Jeg var sådan lidt familiemedlemsagtig. Kim var vel en 14 år ældre end mig, og jeg havde det godt i hans og Hannes selskab. Jeg tror, at han tog sig lidt af mig. På det tidspunkt var jeg mere interesseret i flippermiljøet end i at gå i skole og var lidt en rod, siger Søren Bernbom med et skævt smil.

- Det udviklede sig til et skægt forhold, sådan lidt kammeratligt-faderligt.

Kim opdragede lidt på mig, fortalte mig, hvad man gjorde og ikke gjorde, sådan en voksen til barn-ting. Og det er klart, at jo mere berømt Gasolin´ blev, jo mere blev han også et forbillede for mig, siger Søren Bernbom.

Joanna bliver til

- En dag, da jeg kom ud til dem, fortalte Kim, at han skulle lave en soloplade, og at han havde et nummer, jeg skulle synge. Det var stort for mig, men på en eller anden måde, var det også meget uskyldigt og ikke sådan en stjerneting, siger Søren Bernbom.

Der var masser af christianshavnerfolk med, og stemningen under indspilningerne var uhøjtidelig.

- Hvis man lytter efter på”Maria” kan man høre en grinende drengestemme lige til sidst i nummeret, og det er meget kendetegnende, siger Søren Bernbom, der også sang med på”De 14 astronauter”.

At være med på en plade var en drengedrøm og blev en grundsten i drømmen om selv at blive musiker.

- Jeg var stolt og glad. Jeg stillede op i diverse ungdomsblade og fik lige en lille smagsprøve på at være stjerne, og det betød enormt meget for mig. Men det blev også et tveægget sværd, siger Søren Bernbom.

- Jeg drømte selv om at blive rockstjerne. Men som Gasolin blev mere og mere berømte, og jeg blev ældre, så gik vi hver vores vej. Kim fik gang i karrieren, og jeg begyndte at eksperimentere med stoffer, og op gennem halvfjerdserne ebbede vores forhold ud. Og mit liv blev meget rodet, siger Søren Bernbom.

Blev narkoman

Han prøvede at få gang i en musikerkarriere og turnerede og spillede med diverse bands.

Men misbruget fyldte stadig mere i hans liv.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg havnede i det. Fra jeg var 14-15 år, begyndte jeg at ryge lidt hash og så småt at drikke alkohol. Det startede uskyldigt, men på en eller anden måde, mistede jeg overblikket. Hvad fanden skal jeg sige? Det med stoffer er noget, man bliver forført ind i, siger Søren Bernbom.

Han kom tæt på en pladekontrakt, men da pladeselskabets mand så ham spille et job vind og skæv, droppede han aftalen. Musikken gled langsomt væk, og Søren Bernbom levede et dagdriverliv.

- Jeg rykkede rundt, Jylland, Fyn, Sjælland. Som narkoman har man ofte en idé om, at får man en lille have, hvor man kan dyrke lidt grøntsager og lidt pot, så skal det sgu nok gå. En illusion om, at det bliver bedre, hvis du flytter røven. Og det virker ikke, for det er et inside job, smiler Søren Bernbom og prikker sin pegefinger ind i tindingen.

Op gennem 1980erne blev forbruget større.

- Jeg drak, jeg tog stoffer, amfetamin, kokain, heroin – whatever you got! Levede af overførselsindkomster, snyd, plat, bedrag, indbrud. En gang i mellem fik jeg lidt hold på mig selv, men levede af og til også på gaden og var virkelig sølle, siger Søren Bernbom.

Blev clean

Han prøvede halvhjertet at komme ud af misbruget, men fik ikke gjort noget ved det, før han i 1992 sad over for en behandler på Egeborg Behandlingscenter på Lolland.

- Han stillede mig spørgsmålet, om jeg nogensinde havde overvejet at lade helt være med at tage noget som helst. Og det havde jeg ikke, smiler Søren Bernbom.

- Altså, det lyder banalt, men man skal forstå noget om sprut og stoffer. Det ene afløser det andet. Man går rundt i en illusion om, at holder man op med det, kan man jo bare tage det i stedet for. Jeg havde aldrig seriøst overvejet, at der ville ske noget nyt i mit liv, hvis jeg stoppede helt, griner Søren Bernbom højt.

- Men jeg tænkte, at det lød meget fornuftigt, også fordi…ja, jeg ved godt, det lyder mærkeligt her bagefter, men egentlig brød jeg mig ikke om at være så påvirket. Men man kan jo vænne sig til alt.

- Det var faktisk ikke så svært at stoppe. Selv om jeg var fyldt op af amfetamin og heroin og drak 10-15 guldbajere om dagen. Jeg blev afgiftet og var clean på syv dage. Og jeg har ikke rørt noget siden. Jeg lever fuldstændig afholdent og har gjort det i 13 år.

- Altså bortset fra smøger og kaffe, tilføjer han og tænder den fjerde smøg på en halv time.

Misbrugsbehandler

Der stod han på Lolland. 32 år gammel uden at ane, hvad han skulle stille op med sit liv.

- Drømmen om at blive rockstjerne… det er en drøm, der holder, når man er teenager, men ikke når man er 32 år gammel. Det bliver lidt ynkeligt, ikke? Da jeg trådte ud af alt det lort, var det eneste, jeg vidste om mig selv, at jeg var et røvhul, der kunne spille på guitar, siger Søren Bernbom.

Men der lå et kald og ventede på ham.

- Nogle mente, at jeg havde evner inden for misbrugsbehandling. Så jeg gik i gang med at uddanne mig. Fik en uddannelse inden for Minnesotabehandling i USA. Så en behandlerudannelse til på Frederiksberg. Så begyndte jeg at interessere mig for psykoterapi og blev uddannet psykoterapeut i København, opremser Søren Bernbom.

Slag i slag

Siden er det gået slag i slag. Søren Bernbom har arbejdet med misbrugsbehandling i over 10 år og har arbejdet blandt andet på forskellige behandlingssteder, i fængsler og flere steder i det offentlige. For lidt over fire år siden blev han tilbudt et teamlederjob på Sct. Ols behandlingshjem på Bornholm. Han sagde ja, og bor nu påøen med sin kone, der har fulgt ham gennem op- og nedturene, siden han var 18 år.

- Jeg tror, at det der skete for mig var, at verden lukkede sig op, da jeg holdt op med stofferne. Jeg kom i kontakt med ressourcer, jeg ikke anede, jeg havde. Jeg kunne nogle ting, jeg ikke var klar over. Det kom bag på mig, siger Søren Bernbom.

Ind i mellem ser han noget til de gamle folk fra livet på Christianshavn. Sidst han så Kim Larsen var i 2000 til en genforening. Fotografen Susanne Mertz tog et billede af de gamle christianshavnere i 1975.

- Og vi mødtes så i 2000 for at tage et nyt billede med os alle sammen på det samme sted, siger han og finder billedet frem.

- Der er ikke så mange tilbage – der er desværre gået mange til, konstaterer han.

Drømmen om at blive rockstjerne er opgivet. Men han spiller og skriver stadig. Så måske:

- Jeg har lige haft besøg af min gamle guitarspiller fra bandet. Han sagde: ”Du skal da have indspillet noget”. Nogle gange har jeg lyst til det, andre gange ikke. Jeg har ikke lyst til at fise rundt på landevejen, jeg har slet ikke lyst til at være i den identitet længere, siger Søren Bernbom

- Men jeg vil også gerne spille musik. Så det kan godt være, at jeg laver en plade en dag. Jeg har det sådan, at det sker, hvis det skal ske. Det er sådan, jeg har fået det, efter jeg holdt op med at tage stoffer. At på en eller anden måde så materialiserer ting sig, hvis de skal ske. Det betyder ikke, at jeg går og venter, at der kommer en lille fe og drysser noget guldstøv ned over mig. Hvis den plade kommer, så er det fordi jeg vil.

Glad for Joanna

Søren Bernbom sidder i en oase midt i mellem træerne på Bornholm i sit hus, som han stolt viser rundt i.

- Det er et lavenergihus, der er solenergi, og den her ovn har rør rundt i hele huset, så den kan varme hele huset op om vinteren, siger han og slår ud med armene.

Umiddelbart er der langt fra livet på gaden til indehaver af et lille stykke af paradis.

- Og det er mit, hele lortet, hahahahahah, jubler en glad Søren Bernbom, griber den håndbyggede guitar og hopper op i hængekøjen til ære for fotografen og spiller og synger et par strofer.

Han er stolt af at have været med på”Værsgo´”, som han kalder en af de bedste danske plader, der er udgivet.

- Den har da også betydet, at jeg nogle gange, når jeg har mødt folk i mit liv, er blevet spurgt mere om hvordan Kim Larsen havde det, end hvordan jeg havde det, og det har jeg været dødtræt af. Men i dag er jeg kun glad for den plade, siger Søren Bernbom.

Han har aldrig lagt noget i selve teksten.

- Jeg har aldrig haft noget dybere forhold til teksten. Jeg kan godt se, at den har mange symbolske betydninger for folk, og der er nogle, der tolker den på den ene eller den anden måde. For mig er Joanna altså bare en sang.

- Personen Søren er én ting, og drengen Søren, der synger Joanna, er en anden. En gang i mellem så fortæller jeg lidt om det. Det er lige så meget for at få budskaberne ud omkring det med misbruget. Budskabet om, at stoffer og sprut, det er noget, man kan løbe ind i. Men også at man kan få sig et andet liv. Man kan faktisk få sig godt liv, som er baseret på erfaringerne om, hvordan man får sig et lorteliv, siger Søren Bernbom og griner længe.

Vejen til det gode liv har været lang. Men Søren Bernbom fortryder ikke noget.

- Fortrydelse kan man ikke bruge til noget. Selvfølgelig var der ting, jeg gerne ville have gjort anderledes, men det gjorde jeg ikke. Man kan ikke forandre virkeligheden, men man kan bruge sine erfaringer til at blive klogere