Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum]
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
En ny fan! [http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=1987]
[http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=1987#1013964]

Den lyse 
Jun 17, 2005 Kl. 02:12 PM
En ny fan!

Det startede med, at jeg var til koncert i Industrien i Aarup. Jeg må indrømme, at mit kendskab til Kim Larsen og Kjukken var lidt begrænset, og jeg havde aldrig før set Larsen live. Derfor vidste jeg heller ikke, hvad jeg gik ind til. Men det blev noget af en oplevelse!! Jeg har aldrig før været til en koncert, hvor jeg følte, at det hele bare swingede, og hvor man bare kunne skråle med!! Også at se det skøre ”spil” på scenen mellem musikerne og Larsen. Især Larsen & charmetrolden Skovgaard gav den hele armen. Det var en skidegod koncert, som virkelig fik mine øjne op for Kim Larsen og hans musik.

Derfor måtte jeg også bare til koncert igen. Jeg var en af de heldige, der var i Den Fynske Landsby torsdag den 02.06.05 i tørvejr!! Denne gang stod jeg helt oppe ved scenen, for bedre at kunne følge med i deres ”spil”. Det var der ganske vist ikke så meget af den aften, i hvert fald ikke i forhold til koncerten i Aarup. Men der var Jesper Haugaard!! Nej, hvor er han lækker!! Utroligt, men han slog sgu benene væk under mig. Jeg havde ikke troet at det kunne ske for mig, en kvinde i 30’erne. Resten af koncerten forløb aaaaalt for hurtigt, og pludselig var det hele forbi. Men en fed koncert – det var det!

Kim Larsen og Kjukken har i hvert fald fået ny stor fan, og jeg håber, at jeg snart får mulighed for at se dem igen!




Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)