Udskiv dette emne    Marker denne som ulæst 

Poster
Indlæg    
Oerva
Status: Medlem
Beskeder: 15
Oprettet: Maj 22, 2012
IP: Gemt
Så er den gal igen - GLÆDELIG JUUL!!! (men ikke klikke før 1ste dec.) [Indlæg #1]

TRYK HER (MEN IKKE FØR 1STE DEC.)

ÅRETS FØRSTE KALENDERGAVE FRA MIG:

Så er turen kommet til et lille guldkorn at et kassettebånd fra loftet.

Nemlig en hel koncert - halvanden times velspillet og disciplineret pop med besætningen anno 1991: Kim, Henning, Hans og Ørva. Der hviler en uspoleret uskyld over hele linjen, måske fordi firserne kun lige akkurat er overstået - og måske fordi der netop er taget hul på et nyt kapitel i orkesterets historie. Der er forandring i luften - Ingemann er ikke længere at finde bag en borg af keyboards. Han er erstattet af den nye unge dukkedreng Mikkel "Ørva" Håkonsson, som med nyindkøbt udstyr og nerverne uden på tøjet, trofast skal levere varen. En næsten endnu større forandring er, at guitaristen Per "Klit" Rasmussen heller ej er at finde på scenen. Nu varetager solisten samtlige guitarroller selv, med sædvanlig simplistisk tilgang, hvilket naturligvis påvirker lydbilledet en del. Man bør notere sig, at solisten generelt er glad, trods de sædvanlige tilråb om visse sangønsker fra publikum. Han knækker ikke over i vrede - højst lidt ironi.

Alt ialt et sælsomt genhør med solist og band i en tid før Internet og mobiler. Før bruddet med pladeselskabet Medley, før der blev flirtet med en vis nordjysk producer-dude, og før produktionen af det albummet "Wisdom is sexy" (Sony Music). Det er før aflyste koncerter og ørkesløs infight med presse og øvrige medier.

Derimod er det en tid, hvor 10 års uafladelig succes omfavner stemningen i hele holdet som et slags mentalt hollywood-smil fra øre til øre.

Koncerten er muligvis fra café Kielgasten i Holstebro, og finder sandsynligvis sted i foråret 1991. Der står ikke noget på båndet herom. Der er god lyd på optagelsen, og der blivet spillet til UG med kryds og slange.

Særligt at bemærke:

"Baby please" bliver spillet. Det nærmeste man kommer en komplet ligegyldig dansktopsang.
Men Ørva plagede om at få lov til at spille den, da han syntes så godt om den.
"There but for fortune" af Phil Ochs (Joan Baez) bliver spillet som noget ganske nyt - måske én af de første afleveringer af denne.
Det samme kan man sige om Jacob Haugaard's "Ole Barfod", som i denne rendering klinger noget mere westcoast, end den kom til på plade.
Der er en spøjs "Bebop a lula" i en supersneaky udgave.
Vi får en "Kvinde min" med funky halftime piano i introen - aldrig hørt således hverken før eller siden - en ganske særlig "Ørva"-specialitet.

Melodiske citater:

Keyboardsolo i "Mig og Molly" indeholder hilsen til tema fra Level 42's "Turn it on".
Keyboard i "Kajakken" indeholder hyldest-ripoff fra Donna Summer "The wanderer" (Giorgo Moroder).
Intro-keyboard i "Den allersidste dans" emulerer tonalitet fra Beethovens Sonata 8 (Pathetique)

Tracklist:

0:00:22 - HAVEJE
0:04.18 - DE FORTABTES AVENUE
0:07:58 - SELVFØLGELIG MÅ DE DET
0:10:49 - MIDT OM NATTEN
0:17:40 - DE SMUKKE UNGE MENNESKER
0:21:29 - BABY PLEASE
0:25:35 - KOMMUNARDERNES SANG
0:30:04 - TJIKKER LIKKER TJAV TJAV
0:33:12 - THERE BUT FOR FORTUNE
0:38:43 - DENGANG DA JEG VAR LILLE
0:41:22 - OLE BARFOD
PAUSE
0:45:44 - BEBOP A LULA
0:47:43 - KIELGASTEN
0:50:46 - JUTLANDIA
0:55:28 - THIS IS MY LIFE
0:59:04 - NANNA
1:01:53 - MIG OG MOLLY
1:06:06 - RABALDERSTRÆDE
1:11.13 - SÅ VENDER VI KAJAKKEN
1:15-14 - TARZAN MAMMA MIA
1:18:26 - KVINDE MIN
1:22:02 - SOLDATERKAMMERAT
1:25.40 - DEN ALLERSIDSTE DANS
1:28.32 - JEG ER TRÆT OG GÅR TIL RO

Nov 29, 2017 Kl. 08:08 PM
Udskriv

Spring til:
Brugernavn: kode: Mistet din kode?

Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)