SANSSOUCI
Status: Banned bruger
Beskeder: 412
Oprettet: Jul 24, 2009
IP: Gemt
|
Kim Larsen ejer Skanderborg
Kim Larsen sendte publikum på Skanderborg Festival i ekstase torsdag aften. Foto: Anders Debel Hansen
4 af 6 stjerner Larsen af Danmark havde en alt for poppet dag på kontoret, men måden hvorpå han med sin blotte tilstedeværelse fik hele Skanderborg til at gå i kollektiv ekstase var imponerende. Og en lille smule frygtindgydende.
Af Thomas Søie Hansen
Fredag den 7. august 2009, 06:37
SKANDERBORG: Selv mindre ånder end Søren Kierkegaard har indset, at sammenhængskræften i det danske samfund er under pres uanset om fokus er rettet mod det økonomiske, det sociale eller det kulturelle. Vi orienterer os globalt, efter den rødternede dug i fortidens kolonihaver eller slet ikke. Uanset øjnene der ser, bliver der mindre og mindre af det, der engang var dansk, og kun dansk.
Man bliver næppe fjender med nogen, hvis man som jeg postulerer af den ene person, Kongehuset inkluderet i regnearket, der trodser strømmen og med sin historie og blotte tilstedeværelse binder dansken sammen på tværs af al tænkelig demografi, lyder navnet Kim Larsen.
Sådan er det til daglig, sådan var det sent torsdag aften på årets Skanderborg Festival.
Hele festivalen var samlet så tæt, at det lignede en sammenknyttet snebold af mennesker, foran Bøgescenerne. Det var faktisk grænsende til det uforsvarlige, for ingen kunne komme frem og tilbage, blandt en masse på 20.-25.000 publikummer.
En klogere festival, en mere forsvarlig festival, havde placeret ikke bare et men to navne på de andre scener, som havde ry og format til at trække 7.-10.000 undersvende og ungmøer i en anden retning.
Når det er sagt, så var der næppe mange, der frivilligt havde forladt Larsen denne skønne sommeraften. For han kom og råbte op for et friere Danmark uden ryge- og fedmeforbud, han docerede som en anden højskolelærer og han sang sine popsange, som han altid synger dem. Og lige meget hvilke sange, han valgte, var der i hvert fald 10.000 strubehoveder i spil. Selv under de mest latterlige, de mest håbløse ord- og melodisammensætninger, var folk på som ind i hele hul...
I sandhedens time hører det med, at Larsen spillede så poppet et sæt i Skanderborg, at man ind imellem måtte rense ørerne for klæg masse: ”Så vender vi kajakken”, ”Jutlandia”, ”Smukke Unge Mennesker” og dertil de gamle ”Svinget i Solrød” og ”Åh at være en høne” spillet i lightudgaver.
Jamen, jamen Larsen havde faktisk langt fra en af sine bedste dage på kontoret. Nul rock og rul. Brede smil og af med kasketten for publikum, jovist, men tråd og ud i krogende af det imponerende katalog, ud hvor der var noget på spil for herren, nej nej, ikke i Skanderborg. Hvilket forstås var forbandet ærgerligt.
Larsen for fanden, det var et imponerende skue. Fantastisk at mennesker på så spinkelt et melodisk- og lyrisk grundlag kan få så mange mennesker til at gå i kollektiv ekstase.
http://www.berlingske.dk/article/20090807/kultur/90807002/
|
Skanderborg festival
)
HEHEHE...