anja
Jan 22, 2007 Kl. 06:35 PM
|
 Re: Fyens Stiftstidende
ODENSE: Den midaldrende dame, der intetanende slumrer under en tørrehjelm i en nærliggende damefrisørsalon, smiler med et blink i øjet, da hun hører den gamle hankat spinde lystigt – derude i baggården.
Den ultimative kærlighedserklæring til Speedy ligefrem danser ud igennem det åbne vindue – ud i den friske baggårdsluft. Og damen, hun betaler ikke engang ekstra for at få en sang fra de varme lande og krøllerne sat, som hun vil. Hen over toppede brosten i baghuset et sted i Overgadekvarteret, ganske få trin op ad køkkentrappen og ind bag et gitter, der står en af de få der er mange af, iført kasket og gavtyvesmil og tager imod. ”Undskyld hr må jeg byde Dem en kop kaffe; Det er hvad jeg kan skaffe” fabulerer han og serverer med et ”værsgo” – og minderne har man vel lov at ha, her i de ydmyge lokalers infernalske virvar af isenkram med musik i – rækker af guitarer, dynger af ledninger, mixerpult, højttalere, mikrofoner, trommesæt, en harmonika og en enkelt computer. Det er nye tider og man skal følge med.
På den ene væg sender boksehistoriens mest medrivende slagudveksling associationer om aldrig at give op, et billede fra Muhammed Alis berømte VM fight mod Joe Frazier i Manilla, og på den anden væg mindes kvartetten i et billedmix et råhyggeligt frikvarter i London.
I det lille ydmyge hjerterum øver troubaduren Kim Larsen, i topform, med legekammeraterne Jesper Haugaard, bas, Jesper Rosenqvist på trommer og Karsten Skovgaard, leadguitar, intenst i timevis – dag ind og aften ud.
Så vender de kajakken
Vi prøver den igen. Noget glippede på pladen, det skal v rette op på nu, siger Larsen og ser lidenskabeligt på sin let sumpede Bo Diddley-guitar. Og så vender de kajakken. I flot fornyet forklædning.
Hvilke af sangene har i sværest ved at greje fra cd til scene?
Det må være ”Mest af alt” det er den for mig, siger Larsen, men deri er Jesper Haugaard ikke enig. Han mener den lyder fedt.
Det er fordelen ved at lave pladen så live som muligt, selv om den er indspillet i et studie. Så skal man ikke lave ret meget om, når man skal på turne. Pulsen slår i rockrytme, formen pudses ned i detaljer, vitser og anekdoter synes at være en naturlig del af minutiøse prøver, der danner fundamentet til landevejen.
Er der numre, der er stensikre til koncerterne?
Vi spiller 11-12 numre fra pladen og resten fra Kims repertoire, siger Jesper Rosenqvist, der snart genindfører pizzaæsken i trommesættet. Spiller vi ikke Rabalderstræde og Kvinde min, begge fra Gas 5, er fanden løs i Laksegade. Så kan vi ikke gå ud efter koncerterne og få en spids uden at blive antastet, og den risiko tager vi ikke siger Kim Larsen, skodder en smøg, stemmer guitaren og så kommer et smukt genhør med ”Fru Sauterne”, der aldrig har været smukkere.
Hvad med tempoet, spørger Store Jesper. – 142 eller så´noet, men det bliver vi nok aldrig enige om, lyder det.
Hjerterummet
Humøret er højt, spilleglæden forrygende, atmosfæren forbavsende afslappet denne eftermiddagstime, et par dage før dagen, hvor chefchauffør Jens ”Ming” Karmdal kører Kjukken bussen frem og læsser grej og forplejning.
Fra tirsdag er der hermetisk lukkede produktionsprøver i Greve, hvor der i Portalen er Danmarks premiere torsdag og aftenen efter fyres op under OCC, hvor over 3000 , her iblandt Smukke Arnold blandt venner, er klar til at danse med. Så er landevejen åben for Kjukken kvartetten, der ser frem til 70 koncerter forår og sommer.
Og der lukkes og slukkes på hjemmebanen den 24. og 25. August på amfiscenen i den fynske Landsby. Der er allerede udsolgt til den ene.
Det er vel din turne nr 100 eller mere?
Ja, hvem ved? Men ingen koncerter og turneer er ens. Det er forfra hver gang med det hele. Det er også det sjove.
Er Kim Larsen nervøs?
Næh, ikke rigtigt, men lidt spændt er vi nok altid. Sådan skal det være. Så bliver det også bedst.
Tak for kaffe. Vi trisser ud i baggården, hvor en sort hankat meget passende lusker forbi. This is my life.
|
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
Re: Fyens Stiftstidende
