Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum]
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
Re: K. Larsen Jam til Bornholm [http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=427]
[http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=427#8879]

Seve 
Jun 21, 2004 Kl. 06:48 PM
Re: K. Larsen Jam til Bornholm

Her er hvad jeg lige hurtigt kunne finde :

Kim Larsen som du elsker ham, og ikke kun Gasolin!

’Kvinde min’, ’Jutlandia’, ’Strengeleg’ og ’Tarzan Mama Mia’ samt mange flere af de titler der altid vil trække os ud på dansegulvet. K. Larsen Jam, er den københavnske sekstet der til stadighed forbløffer, ung som gammel, med deres altid opstemte og helt forbløffende efterligninger af solisten Kim Larsen. Det er et helt bevidst valg for gruppen, at de ikke ”kun” spiller ’Gasolin’, men netop spiller den store brede samling af Kim Larsen numre, da det netop for gruppen er velkendt, at flere generationer i det danske natte- og selskabsliv både bliver melankolske og fjollede, når orkestret med entertaineren og gavflaben Peter Philipsen i forgrunden fortryller alt lige fra skummelt værtshus til de større danske spillesteder.

Udover troubadouren og charmetrolden Peter Philipsen, der synger så et begreb som ”kronprins af Kim Larsens rige” ikke ville være at skyde over målet, så består bandet af fem yderst kompetente og meget erfarne musikere.

På trommer og kor har vi Robin Pold, der har optrådt og undervist med sit spil igennem mange år. Han har lige fra barns ben haft en stor forkærlighed for Kim Larsens musik, som han derfor ynder at efterligne genetisk korrekt.

På rytme-guitar og kor finder vi den rutinerede københavnske musiker Jesper Klærke, der igennem flere år både har udøvet og komponeret musik i diverse musikalske projekter. Jesper var i sin tid en af ophavsmændene bag kopi-bandet 'Sanne Jam', der spillede rundt på de sjællandske spillesteder for folk med hang til den danske "rock mama".

For øjeblikket arbejder Jesper sideløbende, kompositorisk med duo projektet "Klærke-Nielsen". Den anden mand i denne duo er vokal-ekvilibristen Jan Nielsen, der i 'K. Larsen Jam' udover sin sang, også beriger Kims "klassiske" numre med Keyboard. Sangeren og sangskriveren Jan, var i sin tid forsanger i bands som 'Quarter' og 'Totem', og Jan har ved flere lejligheder optrådt på TV.

På Bas og kor har vi den rutinerede Christianshavner-musiker Klaus Nielsen, der var medlem af det legendarisk Frede Fup band 'I Can Turn a Corner'. Klaus er ud over sin medvirken i 'K. Larsen Jam', snart plade-aktuel med saxofonisten Mads Ole Erhardtsen.

På Lead-Guitar og vokal har vi Tony Lübke, der igennem mange år har spillet med en bred vifte af Danmarks solister, og bl.a. turneret i Skandinavien (årene '89-91) med Rap-gruppen "Rockers By Choice", og er indgået i studiesammenhænge med bl.a. sangerne Michael Bundesen og Kenny Lübke, hvorigennem han i mange år har bidraget både til den folkelige, men også hårdere rock på de danske musikscener.




Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)