Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum]
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
Midt om natten samplet på "Ugens uundgåelige" [http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=420]
[http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=420#8804]

oldie 
Jun 17, 2004 Kl. 07:30 AM
Midt om natten samplet på "Ugens uundgåelige"

P3's "Ugens uundgåelige" er denne uge "City of Dreams" med "The Loft"

Citat DR :

"Som single-forsmag er landet et helt nyt nummer "City Of Dreams", hvor The Loft har samplet temaet fra Kim Larsens store hit "Midt om natten".
Historien bag "City Of Dreams" fortæller de selv...:

" I august 2003 var vi i New York for at lave mastering hos Herb Powers Jr. i det berømte ”Hit Factory Studio” og var faktisk helt færdige med vores album.
Dagen efter vi havde haft vores session, blev den dag hvor der var blackout på store dele af østkysten, inkl. New York. Det var en vild og skræmmende oplevelse for os at se byen i denne tilstand og f.eks stå på Times Square hvor alt bare var gået fuldstændig i sort.

Der var virkelig panik i luften, og i et stykke tid var ingen klar over om det var et nyt terror angreb. Det inspirerede os og vi kom til at tænke på Kim Larsens ”Midt om natten” og hans oplevelser i New York. Vi havde længe snakket om at sample temaet fra det nummer og da vi kom hjem gik vi straks i gang med at skrive en ny melodi og producere tracket udfra hans groove.

Vi er meget glade og stolte over at vi som de første nogensinde har fået lov til at sample fra Kim Larsen og så oven i købet fra ”Midt om natten” som er det mest sælgende album i Danmark nogensinde. Der har hele tiden været en positiv og hjælpsom attitude fra deres side og det har været stort at se, at deres holdning omkring musik er den, at man ikke skal og kan holde kunsten tilbage.."

www.theloft.dk

Læs hele artiklen her




Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)