Sådan var det SLET SLET ikke i Gilleleje. Larsen var i mere hopla end jeg har set ham i mange år. Han spillede ikke meget, som skrevet, men han dansede rundt også med mikrofonen. Han var her, der og over det hele. Og det var et yndigt syn at se ham stå og klø sig i enden under linien ligeså krop umulig som en røv der klør. Da der til sidst blev smidt smøger op til ham, stak han en i lommen og sagde En gar til far.

En fantastisk aften !