Hey, jeg er ny bruger her på forumet, men har været en meget aktiv læser igennem mange år.

Jeg har også hørt den nye cd igennem 30-40 gange, i hvert fald... og er kommet til det stadie hvor der bliver sunget duet på de fleste af numrene, hvis I forstår, hehe. Og hvor man begynder at høre de forskellige musikalske lag i numrene. Ikke at alle lytter så meget efter, men jeg gør

Jeg må sige trods en forholdsvis stor skepsis de første gange jeg lyttede igennem, så giver jeg nu cd'en topkarakter.

(Første gang jeg hørte en lille pose støj udgivelsen, var jeg også skeptisk, syntes Larsen lød noget slidt i stemmen. Det gik dog hurtigt over, efter at have hørt det igennem nogle gange.)
Der har været lige rigeligt med glemmebøger efter min smag, så jeg har virkelig savnet nogle nye, af hans egne sange.

Personligt kom jeg med på Larsen vognen fra omkring forklædt som voksen albummet og fremefter. Så Bellami, Bell star, og Kjukken er der hvor jeg rigtig har hængt i.
Er den i dag, stadig i tvivl om hvilket album der er mit favorit album. Men forklædt som voksen, hvem kan sige nej til engel, og det første Kjukken album, er i hvert fald min top 3. Nå men det handler tråden ikke om.

Jeg jubler over at der er kommet synthesizer med på en god del af sangene. Det minder lidt om de, for mig, gode gamle dage. (Som barn af 80'erne har jeg altid ønsket mig et fast synthesizer medlem i kjukken 0, og ville give næsten alt for at høre, midt om natten, live, med synthesizer, istedet for den vanlige, du-dæ du-dæ, sungne rytme)

Kom igen, Blå lanterne, Har du hørt (har næsten amiga sound over sig), Giv mig en chance, Mænd med måner, Hold ud, Botox og silicone, Danser med dig, Du er min, Næ næ næ, er dem der er kommet under min vinge indtil videre, så det er stortset hele albummet.

"7 og 9 er 13, det er rigtigt hvad du sir', jeg er skide ligeglad, med hvad det blir', jeg vil gi' dig ret lige meget hvad du sir', bare jeg får lidt go' gammeldags lir'"

P.S. Forresten, en af de største oplevelser var da jeg var til AC/DC koncert i København. Så på selve dagen, sidder Larsen og få sig en øl ude foran vores hostel.
Jeg så ham ikke selv først, men en af mine venner sagde, Larsen sidder lige omme bagved os. Vi havde set Kjukkens bus tidligere, så jeg tænkte, han vil sku bare tage røven på mig. Men jeg så efter, og så var den go' nok. Jeg gav hånd og hilste på ham, sammen med en kammerat, og fik sagt tak for alle de gode sange. Hvortil han grinte glad, og sagde, det var en fornøjelse at hilse på de herrer. Han sagde høfligt nej da vi spurgte om vi måtte tage et billede, det var han ikke så glad for. Så jeg fik det desværre ikke foreviget. Men der blev i hvert fald lige sat et kryds på, to do listen.