Sirius
Jan 06, 2010 Kl. 09:10 AM
|
Re: Hvad spiller Kjukken fedest?
Er jeg havnet i et guitarforum for nørder or what ??
Nej, jeg må blankt erkende, at jeg ikke kan frembringe mange brugbare toner, på hverken det ene eller det andet instrument, men ganske interessant at læse dine betragtninger, Mads
Citér: Mads wrote:
Om man er til Kjukken eller ej. De har en evne til at pille ved de gamle Larsen oldschool pigtråds sange, og polere dem til moderne versioner. Om det er godt eller skidt, er jo så en evig lang diskussion. Men faktum er, at de arrangerer utrolig meget i Kim's gamle sange. Personligt elsker jeg det. Jeg forguder Skovgaard's appegio, frække løb og total kontrol over det gribebræt. Magen til melodisk guitarist har jeg sjældent hørt. Ikke i DK ihvertfald. Og selvom Haugaard og Rosenqvist og Kim for den sags skyld, ikke er verdensmestre på deres respektive instrumenter, så synes jeg, det fungerer så utrolig fantastisk som helhed. De tre lægger et utrolig stabilt grundlag. Kim's stemme kan vi jo alle lide, og Skovgaard's exeptionelle guitarspil, er smør for øregangene!!!! Alt i alt den ondeste konstellation!
Men; summasummarum
- Hvad har været din fedeste oplevelse med Kjukken live? Nu tænker jeg rent musikalsk. Har det bare været en udgave af Uma Na Na, der swingede som død og pine, og hvor alle gutterne bare ramte topformen, eller har det været når de har pillet ved en gammel Bellami eller Gas-perle? Sig frem, sig frem!!
Jeg vil gerne starte, men jeg er ihærdig Kjukken fan. Måske endda i en sygelig grad. Mine venner kalder mig decideret besat, så listen er lang...
Den Første Guitar
- Fremført på efterårstour 2008 og sommertour 2009.
Jeg har aldrig brudt mig om originalen. Kedelig og punkteret produktion synes jeg, men efter Kjukken lige har pillet lidt ved den, er den blevet til en country-agtig ting, og Skovgaard for en masse solo, som bare gør det til Creme de la creme. Nam nam!
Hippopontamus
- Fremført igennem slut 90'erne og starten 2000-årtiet.
3 akkorder. Mere simpelt kan det simpelthen ikke blive. At man så vælger, at lægge en battle ind til henholdsvis Skovgaard og Gryholt, må nok siges at være noget af det fedeste de har lavet live nogensinde. Gryholt var så stinkende fed til det bas der, så det gør helt ondt, og Skovgaard har jeg jo beskrevet grundigt. Smukt arrangement. Ligner langt fra Kjukken-traditionel men er godt nok fremragende!
Køb Bananer
- Opført siden 2003 til og med i dag.
Originalen er ok, men stadig lidt "papkasse" agtig, og produktionen er "maskine" agtig og meget poppet. Men efter Kjukken lige har pillet ved det, og Skovgaard lige har fået lagt lidt slide på, er det blevet til et rigtig stinkende fedt gardint ROCK nummer, som jeg synes klæder nummeret langt bedere. De indlagt breaks er toppen af kransekagen!
Uma Na Na
- Er som regel bare standard-Kjukken, men denne oplevelse er fra Horsens 2008 om sommeren.
Jeg ved ikke hvad det var, men lige den aften, swingede det altså på højde med Steve Gadd og Nathan East (Clapton's tidligere rytmegruppe). Jeg ved det er MEGET store ord at give Haugaard/Rosenqvist, men det var godt nok fremragende. Skovgaard lagde ikke andet end nogle fyldeakkorder med godt med Marshall Drivemaster på gennem sin AC30 Vox, og Kim høvlede bare dejskraberspade. Måske var det også at lyden var så fremragende den aften. Super oplevelse!!!
Om 100 År
- Fremført på "Torsdag aften" pladen. Fra 02 vintertouren.
Skovgaard's lir siger næsten alt. Men også arrangementet i det hele taget. Gryholt ligger så fedt, og Kim's Godin guitar... Det hele swinger bare!!
Jyllingevej
- Fremført på "Torsdag aften". Fra 02 vintertour.
Arrangementet kan slå benene væk under mig. Specielt den lille "trommesolo" er genial kreativitet, og Skovgaard's soloer så fede det gør helt ondt. Kim's fingerspil er også så super fedt.
Fifi-dong
- Fremført i 2006 og 2007 (og 2008 sommeren ?? )
Originalen på GAS2 har da en hvis charme, men Kjukken har bare gjort det til et tæske fedt ROCK nummer, som jeg igen synes klæder nummeret enormt godt.
...... kunne blive ved ... Synes bare alt får et helt nyt flow med Kjukken, det her var udtalelserne fra en total besat (hjerneskadet) MEGA Kjukken fan.... men vi har jo ytringsfrihed (Ik Kurt Vestergaard...)
Som i nok kan se, er jeg ihærdig tilhænger af den gode "Carter"...
LAD MIG HØRE ;o)
Snehilsner fra Mads
|