Lidt underlig blandet fornemmelse.
1 sæt, den næsten akustiske del, var da ok, men ikke mere end det. Bandet spillede fint, bestemt, men det hele var lissom bare lidt kedeligt og rutinepræget. Skovgård var da smilende og glad og udafvendt at se på, tak for det, men Kim så træt, små-sur og bare kedelig ud. Ingen gejst. SYNES JEG. (Og luk nu munden lidt Kim i stedet for at tabe hele hage-kæbe partiet og tungen med....
2 sæt var fedt. Skovgård spillede som en drøm (men for fanden det var højt, sad på første række og fik begge hans vox forstærkerer lige i ansigtet) Kims stemme druknede for mig. Havde glædet mig til at høre de gamle sange og de spillede dem også fint og de små anekdoter imellem var da fine nok. Følte bare ikke at koncerten, og ej heller 2 sæt, sådan rigtigt hang sammen. Måske for spredt fægtning, med akustisk-el-for børn-gamle gas numre-ældre Larsen numre og nye Larsen numre i en pærevælding.
Men andre har sikkert en hel anden opfattelse og det er jo fint. Men Karsten Skovgård: Du reddede koncerten hjem for mit vedkommende.
Claus