Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum]
Opslagstavlen [http://kjukken.dk/forum/viewboard.php?BoardID=1]
Re: Kim Larsen igen til kamp imod rygeloven (www.bt.dk) [http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=5312]
[http://kjukken.dk/forum/viewtopic.php?TopicID=5312#1038981]

Kasper 
Aug 22, 2008 Kl. 05:44 PM
Re: Kim Larsen igen til kamp imod rygeloven (www.bt.dk)

Citér:
Artemis wrote:
Ha ha... Jeg sagde, at det måtte stå enhver værtshus ejer eller Restauration ejer frit om han ville have et forbud mod rygning eller ej...
Jeg er principielt enig i, at man selv skulle kunne vælge, og at det som sådan nok burde have været klaret med frivillige ordninger, men da der ikke rigtigt er sket noget på frivillig basis, så har lovgiverne gået ind og bestemt i stedet. Et helt andet aspekt er, at der er tale om arbejdspladser, hvor det er urimeligt, at den ansatte skal udsættes for passiv rygning, og som sådan alene på baggrund af dette aspekt finder jeg et forbud ganske rimeligt.

Citér:
Artemis wrote:
Jeg syntes at hvis man absolut vil lave regler, kunne det være, at man stillede krav til en restaurant ikke et værtshus... En Restaurant, hvis de ville have en rygeafdeling måtte de investerer i et passende ventilations anlæg...( Jeg arbejder i et ventilations Firma )
Du har vist ikke fået angivet argumentet for, at der bør være forskel på en restaurant og et værtshus.

Citér:
Artemis wrote:
I dag skal man have spiritus bevilling... det skulle være muligt at få en rygebevilling også...
En spiritusbevilling udstedes for, at der er ordnede forhold der, hvor der udskænkes spiritus, så folk ikke bliver for berusede. Det er vist ganske usædvanligt at blive opstemt af lovligt tobak, så en rygerbevilling er sådan set unødvendig. En helt anden skelnen er, at man på udskænkningssteder (som hovedregel) ikke selv må medtage alkoholiske drikke til nydelse på stedet, hvor bevillingen netop regulerer lovligheden af at sælge en given varegruppe til konsumption i de tilknyttede faciliteter.

Citér:
Artemis wrote:
Hvis de højthellige ikkeryger
Har du noget belæg for, at ikkerygere er mere religiøse (hvis det er det, som du mener(?)), eller er det blot endnu en floskel, som du har "grebet ud af den blå luft"?

Citér:
Artemis wrote:
Hvis de højthellige ikkeryger så ikke kunne lide duften i bageriet, så må de jo gå et andet sted hen...
Hvis man ikke kan lide duften i bageriet, så kan man jo tage på værtshus, for der er ingen røg Spøg til side. Her i Helsinge ryges der fortsat på alle værtshuse, selvom de er over 40 kvadratmeter, for loven håndhæves ikke. Men "for at vende bøtten på hovedet", så har ikke-rygerne, som udgør flertallet af befolkningen, i årtier været diskrimineret af mindretallet af rygere. Indtil ca. 1982/83 var det tilladt at ryge i HT-busser, så man som påvirkelig ikke-ryger ikke kunne benytte de offentlige transportmidler. Da jeg gik i gymnasiet fra 1994-97 var det ikke muligt at bevæge sig fra det ene undervisningslokale til det andet uden at skulle igennem røgskyer - kan det være meningen, at man skal blive syg af at tage en uddannelse(?). Det samme gjorde sig gældende på Handelshøjskolen i København, som først omkring 2001 indførte et røgforbud, som alligevel ikke blev efterlevet. Et sted som Amagercentret blev først røgfrit omkring 2005 - ikke et sted jeg kunne drømme om at købe tøj - bare tanken om at trække en tilrøget trøje over hovedet for at prøve den, når man lige har det så godt...

Citér:
Artemis wrote:
en klog ikkeryger
Der har du fat i noget af det rigtige. Ikkerygerne har gennemsnitligt en intelligenskvotient 3 procentpoint højere end rygerne. Det er ikke fordi, at man bliver mindre intelligent af at ryge, men fordi, at de folk, som lader sig lokke til at ryge, ikke er i stand til at overskue langtidskonsekvenserne af rygning. Intelligensgabet mellem rygere og ikkerygere ville have været væsentligt større, hvis ikke det var fordi, at en del højtintelligente folk bruger rygning som afstressningsmiddel, selvom de kan overskue konsekvensen.

Citér:
Artemis wrote:
Da jeg startede i kantinen med disse argumenter, var der en klog ikkeryger der sagde... ja men man skal også tænke på udgifterne til sundhedsvæsnet... modargument... fra mig Åh hvad så med at starte med giftstoffer.... farver... fedtindhold og andre kemikalier i den mad du køber i butikkerne... Ja så var argumenterne fra den hellige ikkeryger udtømt...
Jeg har ikke nogle tal umiddelbart at henholde mig til, men jeg formoder kraftigt, at antallet af folk, som dør af rygning er større end antallet af folk, som dør af alle de andre nævnte årsager tilsammen. Jeg kan se af senere indlæg fra dig, at du har travlt med at argumentere for, at der ikke lovgives og forbydes mod andre årsager. Jeg kan forsikre dig om, at der findes masser af lovgivning omkring E-numre, forurening, mærkning af fødevarer, spildevandsudledning, arbejdspladsmiljøer osv. osv., og dette er bestemt heller ikke af nyere dato. Så "bare klap hesten".

Citér:
Artemis wrote:
Jeg syntes også at 25-30 % af den danske lovgivning er totalt håbløst...
Du er jo heller ikke lægmand, så det forventes ikke, at du skulle kunne forstå, at alle sager kan ses fra flere sider. Lovgivningen skal som udgangspunkt forsøge at regulere forholdet imellem parter, så alle bliver tilgodeset på rimelig vis, hvor man både har sine pligter og rettigheder.

Citér:
Artemis wrote:
Sååå Jeg støtter Kim...
Fordi du ikke kan forstå logikken i lovgivningen?!?

Citér:
Artemis wrote:
Frihed til selv at bestemme og bedømme... Egentlig burde grundloven være rigeligt...
Heldigvis har vi ikke ret mange anarkister, for så ville alt blive kaos.

Citér:
Artemis wrote:
og så at mennesket lærte hvad næstekærlighed og hensyn betyder... så var alt den lovgivning ikke nødvendigt...
Det er jo utopi. Hvis blot ét individ satte sig udenfor, så ville systemet ikke fungere. Derfor er love ikke af nyere dato...f.eks. derfor Jyske Lov fra 1241, og før den tid havde man råd og forsamlinger af f.eks. oldermænd. Det er jo en menneskelig og dyrisk drift at rage til sig for at overleve og give sine gener videre (survival of the fittest).

Citér:
Artemis wrote:
My-Anne
Jeg "krummer ofte tæer", når du skriver. Du er skidehyggelig at besøge og for dens sags skyld også at snakke med, men dine tanker om samfundet er bindegale. Jeg ville helst lade være at kommentere, da dine skriverier burde stå for sig selv, men det er godt nok svært for mig at lade være.



Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)