Lidt rettelser til Skovsøen ...

PÅ vande vugger de bølger så tyst
og månen så venligt smiler
det skvulper så stille
mod søens kyst
og frøen i sivene hvider
beredent hvisker eger lidt
og bøgens blade suser
der mærkes der et sagte vind
så søens vandet bruser

Nu ligger de sig sammen
naturen danner varmen
med kærlighedens varme
de ligger i hinandens arme
for er det godt min søde skat
at ligge her hos dig i nat
naturen svarer med et brus
på denne søde hede elskovsrus