KnOrr
Status: Forumgnom
Beskeder: 1288
Oprettet: Mar 16, 2004
IP: Gemt
|
Re: Værsgo 2 ...nu kommer den.....snart |
[Indlæg #11]
|
Idéen med pladen Værsgo 2 :
(www.basencph.dk)
Hvad er Værsgo' 2
Værsgo 2 er en gammel drøm, der handler om at genindspille Kim Larsens plade Værsgo' fra 1973 i et samarbejde med kendte danske musikere og Basens elever. Basens forstander Jesper Peter Rasmussen nærer en stor kærlighed til Kim Larsens første soloalbum, og ideen til projektet fik han i 1996, da han og medarbejderne i spillede Kim Larsens numre sammen med eleverne på Basen. "Vi erfarede hurtigt at alle eleverne, hvad enten de var af dansk, tyrkisk, pakistansk eller anden baggrund, elskede Kim Larsen og hans tekster", fortæller Jesper Peter Rasmussen.
Værsgo' pladen er en klassiker indenfor dansk rock, og den indeholder en perlerække af numre. Bare for at nævne et par stykker, hvem kender så ikke sangene: "Nanna", "Joanna", "Hvis din far gir dig lov" og "Sylvesters drøm"? "Værsgo er dansk rocks sidestykke til runestenene - et nationalklenodie" (citat: Peder Bundgaard)
Ideen er at samle en bred vifte af danske solister og bands, der enten hver for sig eller i forskellige kunstneriske konstellationer skal arrangere og indspille pladens 17 numre. Kim Larsen har givet projektet sin velsignelse, og vi har givet ham og den øvrige kreds af mennesker omkring ham håndslag på, at vi vil producere en plade af mindst lige så stor kunstnerisk kvalitet, som den oprindelige plade fra 1973.
Hvad er formålet med projektet?
Det primære formål med projektet er, at styrke elevernes motivation og færdigheder i forhold til indlæring og samarbejde, samt at give dem mulighed for at løse kreative opgaver, der kan træne deres evne til at kommunikere med hinanden og omverdenen. Det er vores oplevelse, at kreative opgaver er en god indgangsvinkel, når eleverne skal udvikle sig fagligt og personligt. Opgaver med et mere kreativt islæt motiverer eleverne for læring og samarbejde, samtidig med at de i højere grad oplever succes og en følelse af at kunne, at slå til - følelser som er helt centrale, når vores elever skal udvikle sig og blive i stand til at bryde tidligere sociale mønstre. Dette har inspireret os til at inddrage musikken i undervisningen. Gennem Værsgo'2 projektet vil vi netop kunne arbejde tværfagligt og temaorienteret og integrere arbejdet med Værsgo'2 i fagene dansk, matematik, historie og billedkunst.
Det er også vores forventning, at arbejdet med Værsgo' 2 projektet vil øge elevernes almene interesse for og viden om den danske musiktradition, hvilket især vil være til stor gavn for de af vores elever, som har en anden etnisk baggrund end dansk. Et projekt som Værsgo' 2, der fokuserer på samarbejde og kreativitet i stedt for på forskelligheder, er et godt udgangspunkt for at etablere fællesskaber på tværs af kulturer.
Hvem står bag?
Initiativtagerne til projektet har tilknytning til Basen skole & bosted, enten som medarbejdere, samarbejdspartnere eller gode venner af huset.
Foreningen Værsgo'
Projektet er baseret på frivillighed og velgørenhed, og de mennesker, der deltager i projektet, bidrager med ekspertise, ideer og inspiration på frivillig basis. Kunstnerne, som medvirker på pladen, modtager ikke betaling for deres indsats. Overskuddet fra pladesalg, koncerter m.v. går ubeskåret til Foreningen Værsgo' Foreningens formål er at yde økonomisk støtte til særligt belastede børn og unge, herunder specielt tidligere, nuværende og kommende elever og unge på Basens skole & bosted - støtte til eksempelvis undervisningsrelaterede projekter og hjælp til videre uddannelse, herunder blandt andet hjælp til bøger og udstyr, PC m.m. eller rejser, der kan bane vejen for dem frem i livet.
Herudover ydes støtte til personer eller institutioner, der bidrager med en særlig indsats i forhold til særligt belastede børn og unge.
Hvem er med?
En lang række kendte kunstnere deltager på pladen, bl.a. Nephew, Søs Fenger, Klondyke, Allan Vegenfeldt, Johnny Delux og mange flere.
Hvornår?
Vi forventer at pladen udgives i løbet af foråret 2005.
_________________________________
Der ser jeg stjernen foran mig og sigter efter den
|