Udskiv dette emne    Marker denne som ulæst 

Poster
Indlæg    
Seve

Status: Moderator
Beskeder: 1612
Oprettet: Mar 15, 2004
IP: Gemt
Stjerneparade hylder Wili Jønsson [Indlæg #1]

Gaffe 29/8 2008

Stjerneparade hylder Wili Jønsson

Steen Jørgensen genforenet med Lars Top-Galia ved prisshowet til ære for Gasolin’-bassisten

Af Ole Rosenstand Svidt

Som det blev offentliggjort for flere måneder siden, er den gamle Gasolin’-bassist Wili Jønsson modtager af årets Ken Gudman Pris. Prisen bliver uddelt ved et storstilet show i Amager Bio 5. oktober.

Nu er aftenens program blevet offentliggjort, og det byder blandt andet på en interessant genforening. Den gamle Sort Sol-sanger Steen Jørgensen har nemlig fundet sammen med den gamle Sort Sol-guitarist Lars Top-Galia til trods for, at det var voldsomme samarbejdsproblemer mellem blandt andet de to, der førte til Sort Sols reelle opløsning i 2004. Wili Jønsson var live-bassist i Sort Sols sene år, og fejringen af ham har nok været en medvirkende årsag til, at parterne har bilagt stridighederne.

Wili Jønsson har dog spillet sammen med mange andre bands og musikere end Gasolin’ og Sort Sol, og det er en lang række af disse musikere, der optræder ved koncerten. Nærmere betegnet Peter Belli, Allan Olsen, Peter Sommer, Frede Fup, Retrobandet med Krølle Erik, TYG, Out Of The Blue og Just, Frost og Friis. Aftenens konferencier bliver som ved de tidligere uddelinger Jacob Haugaard.

Ken Gudman Prisen er opkaldt efter den mangeårige trommeslager Ken Gudman, der døde i 2003. Prisen består af en glasstatuette af Gudmans trommesæt samt en pengepræmie på 13.300 kroner. Prisen går til en dansk musiker, der i særlig grad har vist personlighed, musikalsk håndværk og integritet.

Den første modtager af Ken Gudman Prisen var guitaristen Aske Jacoby i 2004. Blandt de musikalske indslag ved prisfesten var Sanne Salomonsen, Thomas Helmig, Randi Laubek, Niels Skousen, Lars H.U.G og en lang række øvrige kunstnere.

I 2005 fik guitaristen Per Chr. Frost prisen og havde blandt andet inviteret Gnags, Poul Krebs, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Henning Stærk med på scenen.

I 2006 var bassisten Moussa Diallo prismodtager, og han blev hyldet musikalsk af blandt andre Savage Rose, Anne Linnets Marquis de Sade, Palle Mikkelborg, Mikkel Nordsø samt et hold af musikere fra Mali.

Trommeslageren og multimusikeren Laust Sonne fik prisen i 2007 på en festaften i et udsolgt Amager Bio, hvor prismodtageren var på scenen sammen med blandt andre Tim Christensen, Bugpowder, Dear og D-A-D.

Prisfesten i år finder sted 5. oktober kl. 20 i 2008 i Amager Bio. Billetsalget er i gang på Billetnet.

I GAFFAs oktobernummer, der er på gaden torsdag den 2. oktober, kan du læse et stort interview med Wili Jønsson


http://gaffa.dk/live/view.php/news_id=23032

_________________________________
Nok frygter jeg fremtiden, men fremtiden, det er jo også i morgen og den glæder jeg mig faktisk til!

Citat Kim Larsen

Aug 30, 2008 Kl. 12:44 PM
Udskriv
Pingo

Status: Forumgnom
Beskeder: 357
Oprettet: Nov 24, 2007
IP: Gemt
Re: Stjerneparade hylder Wili Jønsson [Indlæg #2]

Tack så mycket för denna intressanta information...

_________________________________
Kringsat af fjender, gå
ind i den tid!
Under en blodig storm -
vi dig til strid!
Kanske du spør' i angst,
udækket, åben:
Hvad skal jeg kæmpe med,
hvad er mit våben?

Aug 31, 2008 Kl. 05:35 AM
Udskriv

Spring til:
Brugernavn: kode: Mistet din kode?

Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)