Nødvendige Informationer
LÆS VENLIGST IGENNEM

LÆS VENLIGST IGENNEM. Indeholder væsentlige instruktioner i brug af forummet.

 Fundats for forummet på kjukken.dk pt. placeret på http://www.kjukken.dk/opslagstavlen.

Følgende indlæg er tilladt at poste på ”Opslagstavlen” (BoardID=1)
Alt hvad der har en vis relevans til Gasolin’ og/eller Kim Larsen; herunder men ikke udelukkende:
-         Oplysninger om hidtidige koncerter eller andre offentlige gøremål, såfremt at det ikke har været postet før.
-         Oplysninger om fremtidige koncerter eller andre offentlige gøremål, såfremt at det ikke har været postet før. Benyt gerne kalenderfunktionen.
-         Oplysninger om kommende optræden i TV og radio med oplysning om kanal og tidspunkt. Benyt gerne kalenderfunktionen.
-         Aktuelle nyheder herunder links til nyheder i andre medier.
-         Historiske fakta, som ikke tidligere har været bragt.
-         Diskussion af musikernes evner og fremtræden.
-         Ønsker om fremtidig optræden mht. til tid, sted, aktører, setlists o.lign.
-         Diskussion af musikernes indstillinger til aktuelle begivenheder (postulater er uønsket).
-         Formidling af kontakt mellem fans.
-         Humoristiske herunder også ironiske ikke misforståelige kommentarer til tidlige indlæg i samme tråd (husk i passende grad at bruge smileys,
stjerner og/eller akronymer) (udenforstående brugere gøres opmærksom på, at der ikke sjældent benyttes indforstået humor i forummet).
-         Spørgsmål om; herunder men ikke udelukkende:
-         - tekster, som ikke allerede står på sitet.
-         - merchandise (køb, salg og bytte henvises dog til det aktuelle board).
-         - verifikation af oplysninger bragt andetsteds, såfremt dette ikke falder ind under ”uønsket”.
-         - spørgsmål til oplysninger bragt andetsteds.
-         - hvilken plade en given sang er på og lignende.
-         - Hit-liste-placeringer i diverse lande

Følgende indlæg ønskes ikke:
-         ”Mudderkastning”
-         Personlige angreb
-         Hvad der hører privatlivets fred til både for brugerne af boardet samt musikerne
-         Emner uden en vis relevans til Gasolin’ og/eller Kim Larsen *.
-         Links til sider, som overtræder gældende lov og/eller ophavsret.
-         Links til ældre nyheder, såfremt disse tidligere har været bragt på boardet.
-         Gentagelse af spørgsmål, som har været oppe indenfor den sidste måned.
Det er i ovenstående lister forsøgt at liste alle typer indlæg, som erfaringsmæssigt postes på boardet, men er et potentielt indlæg ikke nævnt under hverken ”ønskes” eller ”ønskes ikke”, må brugeren før en eventuel postning vurdere, om indlægget falder i boardets ånd, og i øvrigt overholder lovgivningen og god internetskik.

* ”Off topic”-indlæg er også tilladt, hvis indlægget har en betydelig relevans til et eller flere tidligere indlæg i samme tråd, og at indlægget må forventes at have en vis interesse for brugerne eller i hvert fald en ikke ubetydelig del af brugerne (disse ”off topic”-indlæg vil som oftest men ikke udelukkende relatere til andre musikere). Hvis et ”off-topic”-indlæg ikke falder ind under ovenstående, så henvises der til boardet Diverse (BoardID=5).

Følgende indlæg er tilladt at poste på ”Køb – Salg – Bytte” (BoardID=4):
-         Køb, salg og bytte af Gasolin’ og/eller Kim Larsen-relateret materiale.
-         Henvisning til, hvor man kan købe Gasolin’ og/eller Kim Larsen-relateret materiale. (reklamer (i særdeleshed af kommerciel karakter) er dog uønskede)
-         Vurdering af Gasolin’ og/eller Kim Larsen-relateret materiale.
-         Prisforespørgsel eller diskussion af prisniveau på Gasolin’ og/eller Kim Larsen-relateret materiale.
-         Advarsler mod at handle med bestemte folk (skal være VELdokumenteret og sobert).
-         Handel med billetter til Kim Larsen-koncerter, såfremt de sælges til maksimalt pålydende beløb plus evt. beløb tillagt af Billetnet eller tilsvarende udbyder.

Følgende indlæg ønskes ikke:
-         Køb/salg/bytte-opslag som har været postet indenfor 21 dage eller mindst tre gange før.
-         Køb/salg/bytte af piratoptagelser og lignende.
-         Køb/salg/bytte af varer uden relevans til Kim Larsen og/eller Gasolin’. (Ved periferer relevans bør relevansen oplyses).
-         Gentagen linkning til onlineauktioner.
-         Kommentarer om at noget er for dyrt uden dokumentation

Følgende indlæg er tilladt at poste på ”Testboard” (BoardID=6):
-         Er tiltænkt testning af dette forums funktioner. Boardet tænkes slettet, hvis der ikke er varigt behov for det.

Følgende indlæg er tilladt at poste på ”Ris & Ros” (BoardID=8):
-         Ris og ros til kjukken.dk (”ris” skal holdes på et konstruktiv niveau).
-         Forslag til forbedringer på kjukken.dk (”ris” skal holdes på et konstruktiv niveau).
-         Fejlmelding på kjukken.dk (det bør dog først overvejes, om det ikke er bedre at sende en mail direkte til ”webmasteren”).
-         Forkerte oplysninger på kjukken.dk (det bør dog først overvejes, om det ikke er bedre at sende en mail direkte til ”webmasteren”).

Følgende indlæg er tilladt at poste på ”Diverse” (BoardID=5):
-         Alt som ikke er ”on topic” på de øvrige boards, så længe det overholder lovgivningen og god internetskik. 

Der er mulighed for at rette i egne indlæg (gælder for alle boards):

Tilladt:
-         Meningsforstyrrende fejl må rettes.
-         Fejlafgivet information må rettes.

Ikke tilladt:
-         Hvis indlæggene efterfølgende forældes (f.eks.: hvis en tilsalgssat vare er solgt eller et angivet arrangement er afholdt eller flyttet).
-         Hvis man fortryder et indlæg (lad i stedet være at poste indlægget – og læs korrektur).
-         Hvis informationer i indlægget ændres efter, at det er postet.

Man opfordres derfor til (fortsat) at gennemtænke indlæggene nøje samt læse korrektur på dem, før man trykker "send", da det ikke er velset, at man benytter rettefunktionen, selvom den dog som udgangspunkt er tilstede. Ved misforbrug vil den enkelte misbrugende bruger blive flyttet til en anden brugergruppe, hvor retning ikke er muligt. Man er derimod velkommen til at poste et opfølgende indlæg i samme tråd, hvis man har tilføjelser eller rettelser. Det gøres opmærksom på, at det altid fremgår at et rettet indlæg, at det er rettet.

Forummet giver mulighed for uploadning af filer. Ved at uploade en fil, så tilkendegiver man, at man enten har rettigheden til filen eller at filen er uden rettigheder. Samtidigt tilkendegiver man, at filen frit må benyttes af forummets brugere i forummet såvel som, at filen frit må benyttes på kjukken.dk, medmindre at man samtidigt oplyser andet i det indlæg, hvor filen første gang refereres. Ved angivelse af ejerskab, så skal enhver bruger af forummet, som senere på enhver måde refererer til amme fil gengive samme forbehold, da den pågældende bruger ellers angiver, at have den fulde rettighed til filen, og dermed påtager sig det fulde ansvar for enhver fremtidig brug af enhver bruger.

Boardet er ikke modereret i gængs forstand, men der er udvalgt nogle moderatorer (pt. brugerne Bent, Brian, Kasper og Seve samt administratoren Jesper), som løbende efter bedste evne individuelt vurderer, om indlæggene er i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse, og hvis det vurderes, at dette ikke er tilfældet, vil en eller flere af nedenstående tiltag muligvis iværksættes alt efter overtrædelse(r)n(e)s karakter, omfang og hyppighed:
-         indlægget bliver slettet.
-         indlægget modereres, hvilket vil fremgå af indlægget.
-         uegnetheden påtales på message boardet i tråden.
-         uegnetheden påtales på message boardet i en ny tråd, hvis dette anses som fornuftigst.
-         brugeren oplyses per mail eller andet medie.

Ved grov eller gentagen overtrædelse kan brugerens IP-adresse og/eller profil blokeres til brug på forummet af administratoren (pt. brugeren Jesper).

 Fundatsen er ikke lavet for at hindre eller begrænse brugernes adgang til at poste indlæg, men som en retningslinje for, hvad der anses som rimeligt at poste, da forummet har haft problemer med, at visse brugere hidtil ikke har kunnet forstå eller villet følge forummets ånd, såvel som visse emner af den ene eller anden grund ikke hører til i forummet. Forummets brugere gøres også opmærksom på, at dansk (og andre landes) lovgivning også gør sig gældende ved brug af dette forum, og at administratoren ikke er interesseret i hverken juridiske eller andre typer problemer med tredjepart herunder men ikke udelukkende EMI, SONY, IFPI, APG, NCB, KL, KODA og PFM.

 Det foretrækkes, at man ikke poster under pseudonym. Hvis man gør dette, og det ikke er almindeligt kendt, hvem der står bag pseudonymet, så må man forvente, at tærsklen for, hvad man kan tillade sig at poste, vil være mindre. Her tænkes i særdeleshed på salg (som på handelsboardet ikke ønskes foretaget af en ”anonym” sælger) samt kritik eller anden negativ omtale.

 BEMÆRK: Kun én profil pr. person. Hvis flere personer ønsker at bruge samme computere, så skal webmaster kontaktes forud, og aftale skal indgås. Ved enhver overtrædelse af dette, så vil alle brugere af omtalte computer straks blive bannet fra brug af forummet. Bemærk, at samme gør sig gældende, hvis der fornemmes misbrug fra serieforbundne computere (herunder på internetcafeer).

 Ved oprettelse af en profil, skal der samtidigt angives en gyldig e-mailadresse. Man giver samtidigt tilladelse til, at der maksimalt seks gange årligt udsendes en nyhedsmail fra kjukken.dk bl.a. for til stadighed at verificere e-mailadressen. Hvis e-mailadressen på noget tidspunkt noteres som ikke tilgængelig, så fjernes brugerens adgang til forummet. Det er den enkelte brugers fulde ansvar at opretholde en gyldig e-mailadresse. Ethvert problem i denne forbindelse må den enkelte bruger løse ved at kontakte webmaster.

 Ved konstatering af overtrædelser, som en bruger vurderer skal behandles straks, så send en mail til kontakt@kjukken.dk, da der så snarest vil blive set på sagen af en moderator eller administratoren.

 VED AT OPRETTE MIG SOM BRUGER AF FORUMMET ACCEPTERER JEG OVENSTÅENDE FUNDATS OG VIL OVERHOLDE DEN.

 

Brugernavn:
E-mail:
Bekræft e-mail:
 

Besøgende siden 2002
 
tForum version b0.94.2.3 (© 2003 tForumDevTeam)